Arbejderen holder kunstauktion

Posted on by Internationalt Forum

Netavisen arbejderen, skal ligesom andre år samle en god sjat penge ind, for at kunne holde avisen kørende. Et af de initiativer som avisen har taget, er en online kunstauktion. Her kan man finde alt fra værker af en række forskellige kunstnere til historiske plakatsamlinger og keramik. Foruden indsamlingen og en beskeden mediestøtte, er arbejderen afhængig af abonnenter.

Man kan finde auktionen og byde på værkerne her: https://kunstauktion.nu/

Avisen er desuden under angreb fra højrefløjen. DF’eren Mikkel Bjørn har angrebet avisen for at opildne til terrorstøtte pga. dens konsekvente pro palæstinensiske dækning af det israelske folkemord i Gaza. Mikkel Bjørn opfordrer til at man fjerner mediestøtten fra avisen.

Aktivister blokerer våbenkonference efter måneder med blokader af TERMA: Politiet eskalerer

Posted on by Internationalt Forum

Aktivister har siden november brugt blokader mod våbenfabrikanten Terma til at protestere mod våbeneksport til Israel og senest er også en våbenkonference i Industriens Hus blevet blokeret. Presset på Terma og den danske regering stiger, for senest har en domstol i Nederlandene afgjort at stoppe al eksport af våbendele til Israels F-35 fly.

Våbensælgere, topfolk fra Forsvaret, lobbyister og politikere deltog d. 7. og 8. februar i en våbenkonference i Industriens Hus for at “netværke med forsvarsindustriens ledere” om Danmarks fremtidige krigsførelse. De bliver mødt af aktivister, der blokerer indgangene til Industriens Hus, for blandt konferencens deltagere er flere virksomheder, der supplerer det israelske folkemordsapparat. De aktivistiske grupper kræver, at “Danmark stopper al medvirken til det igangværende mulige folkemord mod det palæstinensiske folk og øjeblikkeligt stopper al eksport af militært udstyr til Israel.”

Første dag blev 50 aktivister fjernet med vold og straffet med bøde, og det uden at de fik tre påbud om at forlade stedet, som politiet ellers er forpligtede til at give. Anden dag blev tre aktivister lagt i håndjern og kørt på Bellahøj politistation for forskellige “forseelser” – blandt andet for at stå på det offentlige fortov foran Industriens Hus og holde et Palæstina-flag op i stilhed. Alle anholdelserne blev foretaget med unødvendig aggression, hvor de fredelige aktivister blev skubbet i jorden og lagt på maven med flere betjentes knæ i ryggen.

Konferencens deltagere talte, foruden industrien, både lobbyister, indkøbere fra Forsvaret og repræsentanter fra Folketinget. Desuden sponsoreres Danish Defence Annual Conference af blandt andre danske TERMA, Weibel Scientific og MyDefence, lobbyvirksomheder som Rud Pedersen, samt internationale våbengiganter som amerikanske BOEING og britiske BAE Systems.

Mens denne konference pågik, er mere end 29.000 civile, heriblandt mere end 10.000 børn, blevet dræbt i Israels seneste aggression mod Gaza. Flere menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty rapporterer om de formodede krigsforbrydelser begået af det israelske militær: uvilkårlige bombardementer, målrettede angreb på civil infrastruktur samt brug af humanitær blokade og sult som krigsvåben. Alt imens FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol i Haag, undersøger, om Israel begår folkemord på den palæstinensiske befolkning.

Selvom Danmark har underskrevet FN’s folkedrabskonvention, der skal forhindre forsøg på folkemord, og gennem Våbenhandelstraktaten har forpligtet sig til ikke at eksportere våben og våbendele, hvor der findes risiko for, at disse kan blive brugt til at begå krigsforbrydelser, så tjener danske firmaer som TERMA millioner på eksport af våbendele og -teknologi til Israel. Dette sker med fuld årvågenhed og accept af den danske stat og regering.

Som svar på statens svigt, har samme grupper af aktivister begået 9 – snart 10 – blokader af den danske våbenfabrikant, TERMA, som producerer og sælger mere end 80 mission-kritiske dele til F-35-flyene. Terma producerer også dele til F-16-kampflyene, og er dermed en stor bidragsyder til Lockheed Martins dødsmaskiner, som bruges af den israelske besættelse.

Den 8. og 9. blokade af virksomheden forløb mere uroligt end de foregående blokader med eskalering og aggression fra politiets side. Henholdsvis to og fire aktivister blev arresteret, og ved den niende blokade blev 30 aktivister slæbt væk fra indgangene og sigtet.

Sammenholdet blandt aktivisterne styrkes støt, og deres initiativer mod dansk våbenhandel med Israel har fået fornyet energi efter sidste uges dom i Nederlandene. En domstol har bestemt, at al eksport af våbendele til F-35-flyene skal stoppes øjeblikkeligt – inden for 7 dage fra d. 12. februar og uden mulighed for tilsidesættelse i perioden indtil appeldomstolen. Danske TERMA har kontorer i Leiden i Nederlandene, og de danske aktivister samarbejder med en gruppe, der har koordineret demonstrationer ved TERMAs Leiden-kontorer, mens de danske bygninger har været blokeret.

Det er og skal være målet at stoppe al dansk samhandel med Israel, særligt når det gælder våben og andet militært udstyr.

Tilbage til Gaza

Posted on by Internationalt Forum

Tilbage til Gaza

Mariam Abou Daqqa, 72, of the Popular Front for the Liberation of Palestine (FPLP), arrives at the Noailles police station in Marseille on October 16, 2023. Mariam Abou Daqqa was placed under house arrest, following an expulsion order issued by the French Ministry of the Interior which cannot be immediately enforced. (Photo by Christophe SIMON / AFP)

Maryam Abu Daqqa fra Gaza blev arresteret under en rundrejse i Frankrig i november og deporteret til Egypten. Begrundelsen var at hun kæmper for befrielsen af Palæstina. Nu sidder hun i Cairo og lytter til de daglige rædselsnyheder fra hendes elskede Gaza. Det meste af hendes familie er blevet dræbt og hendes hus ødelagt. Hun længes efter at kunne vende tilbage

Maryam var på besøg i Danmark i 2010 hvor hun deltog i en konference for politiske fanger, arrangeret af Internationalt Forum

Maryam Abu Daqqa er palæstinensisk revolutionær feminist og politisk leder, 72 år gammel; hun er medlem af PFLP’s politbureau og leder af et kvindeprojekt i Gaza (eller var, da projektet jo pt er smadret). Hun har skrevet flere projekter om palæstinensiske kvinders erfaringer som fanger i zionismens fængsler, og om hvordan fængslingen påvirker dem fysisk og mentalt.

Deporteret fra Frankrig, der “demonstrerer sine sande koloniale farver ”

(citat: Leif- Zahra Mortado)

Maryam kom til Frankrig i slutningen af september 2023, inviteret af en række kvindeorganisationer der anser Maryam som en pioner i den palæstinensiske kvindebevægelse. Hun havde besøgsvisum der var gyldigt til den 24. november.

Maryam nåede at deltage i en række offentlige møder i franske storbyer som Paris, Lyon og Marseilles, inden hun den16. oktober modtog en udvisningsordre fra indenrigsministeriet. Hun blev arresteret, og hendes visum trukket tilbage. Begrundelsen var at hun var et højtstående medlem af det terrorstemplede PFLP, og at hun med sin tilstedeværelse, efter 7. oktober, risikerede at ‘skabe splid mellem grupper’ og opildne til uro. Maryam blev sat i husarrest i Marseilles, inden hun den 10. november blev eskorteret til Charles de Gaulle lufthavnen og deporteret til Egypten. Ved afrejsen fra lufthavnen blev Maryam mødt af talrige pressefolk, og hendes afskedssalut blev vidt og bredt citeret i medierne: “Min deportation er et angreb på palæstinensernes ret til at have en stat, en identitet og en eksistens”. Hun anklagede Frankrig for at udsætte hendes for racistisk forfølgelse – ligesom den racisme som palæstinenserne udsættes for af Israel.

Frankrigs kriminaliserer Palæstina-solidariteten

Der blev afholdt protestdemonstrationer imod Maryams deportation. De faldt sammen med at titusinder gik i solidaritetsdemonstrationer med Palæstina. Frankrig er jo en tidligere kolonimagt med kolonialismen indlejret i sine strukturer hvorfor den ubetingede støtte til den israelske kolonialisme og apartheid næsten lå i generne!  Denne koloniale støtte foregår på mange måder: levering af våben og penge til Israel, forsvar for det israelske folkemord forklædt som “Israels ret til selvforsvar”. Og et systematisk samarbejde med den stærke zionistiske lobby i Frankrig og forfølgelse af enhver form for Palæstinasolidaritet.

 I takt med at Israel, efter 7. oktober, intensiverede volden mod palæstinenserne, intensiverede Frankrig kriminaliseringen af Palæstinasolidariteten i form af forbud mod offentlige møder, demonstrationer, forsøg på at forbyde antizionistiske og antiimperialistiske organisationer. Og deportation af frihedskæmperen Maryam Abu Daqqa.

Samtidig voksende Palæstinasolidariteten der i Frankrig omfatter mange unge fra forstæderne med arabisk baggrund. Disse unge demonstrerer både for Palæstina og imod ‘deres’ reaktionære arabiske regimer der indgår normaliseringsaftaler med den zionistiske fjende (Marokko, Sudan, Emiraterne og Bahrain). Disse unge hvis familier havde oplevet at leve under fransk kolonialisme har let ved at identificere sig med det koloniserede og terroriserede palæstinensiske folk. De råber: Algeriet har sejret, Palæstina vil sejre!

Kendt og respekteret PFLP-aktivist i Gaza

PFLP har altid stået stærkt i Gaza, det gør de stadig trods Hamas’ nuværende dominans.

Maryam er en kendt og respekteret PFLP-leder i Gaza og også kendt for at lede kvindeprojektet PDWSA (Palestinian Development Women’s Studies Association) som arbejder med rehabilitering af palæstinensiske kvinder som har været indespærret i zionismens fængsler. Det har de israelske terrorister nu ødelagt. Ligesom de har ødelagt Maryams hus, så hun har mistet hele ‘sin historie’. Som hun fortæller fra Cairo over whatsapp chatten: “Jeg føler hvert øjeblik at jeg er ved at dø. Alt hvad der var værdifuldt i mit liv har jeg mistet. Min familie, mine venner, mine klæder, mine bøger. Hvert stykke papir og tøj fortalte en historie. Mit hjerte hænger i hvert hjørne af Gaza”.

PFLP og dens væbnede gren, Abu Ali Mustafa Brigaderne, er en del af den palæstinensiske modstandsbevægelse. Brigaden er opkaldt efter PFLPs anden generalsekretær Abu Ali Mustafa der i 2001 blev dræbt af Israelske skud – på krysteragtig vis – da han sad og arbejdede på sit kontor i Ramalla. I øvrigt dræbt med US-amerikanske våben.

Dagen efter Al Aqsa flodbølgen den 7. oktober udsendte PFLP en pressemeddelelse hvori der bl.a. stod følgende:

                “Dette er dagen hvor kampens natur, og den arabiske nations værdighed blev genopdaget. De standhaftige klipper i modstandsbevægelsens rækker har samlet sig for at leve op til råbet fra Palæstina, Al Aqsa og Al Quds (Jerusalem), og hvor essensen af konflikten genopdages og den arabiske nations ære bliver genoprettet. De er fast besluttet på at vinde en strategisk sejr over fjenden, i en kamp som vil åbne dørene for tilbagevenden og redefinere Palæstinas og regionens historie”

PFLP pressemeddelelse

PFLP erklærer altså her at med 7. oktober operationen er den arabiske enhed (panarabismen) blevet genopdaget, og de forskellige modstandsgrupper forenet.

Dette på trods af at der er grundlæggende ideologiske og politiske uenigheder mellem det socialistiske PFLP og det konservative Hamas. Men tankegangen synes at være at i kampen mod den militært overlegne zionistiske fjende, støttet af den vestlige imperialisme, må modstandsbevægelsen forenes i den væbnede kamp mod fjenden, og de politiske uenighederne for en tid lægges til side. 

Maryams dramatiske historie

Maryam Abu Daqqa deltog i sommeren 2010 i en international konference om politiske fanger i København, arrangeret af International Forum (IF). Efter konferencen rejste Maryam sammen med IF-aktivister rundt i Danmark og fortalte om sit liv som kvinde og frihedskæmper i det besatte Palæstina og som guerillaleder i nabolandet Libanon. Maryam gjorde et uudsletteligt indtryk på tilhørerne gennem sin åbenhed, sårbarhed og styrke.

Maryam er født i 1952 i en landsby uden for Khan Younis i Gaza. Hendes mor fødte syv piger og en dreng. Da hendes far døde, ville broderen have hele arven, men det fandt Maryam sig ikke i. Hvorfor skulle der gøres forskel på piger og drenge? Og hendes oprør førte til at pigerne fik del i arven, og alle fik en lille lod jord i Gaza. Maryam var kun 15 år da hun blev fængslet af den israelske besættelsesmagt for sin deltagelse i politiske modstandsaktiviteter, bl.a. hemmeligt at levere materialer til fedayinerne. Hun sad i fængsel fra hun var 15 til 17 år. Efter løsladelsen ville Israel ikke lade hende blive i Palæstina, og hun blev ‘reddet’ af PFLP der førte hende til træningslejre i Jordan. Her deltog Maryam i de voldsomme kampe i 1970, der fik navnet Sorte september. De endte med at fedayinerne blev fordrevet til Libanon. Her var Maryam i perioder fedayin-leder. På et tidspunkt mente PFLP at hun skulle have en uddannelse, og hun blev sendt til universitet i Sofia i Bulgarien hvor hun tog en uddannelse i filosofi. I 1997 vendte Maryam tilbage til Gaza hvor hun blev modtaget med en kæmpefolkefest der bød Maryam velkommen efter så mange år væk fra Gaza.

Nu venter Maryam på at kunne vende tilbage – igen!

Israel as a settler-colonial state

Posted on by Internationalt Forum

Israel is a settler-colonial state. This is a key concept to understand the position of Israel in the world-system and its brutal behaviour against the Palestinian population. What is a settler-state, and what are the implications of being a settler state? To answer these questions, we must start with the history of settler-colonialism in general.


The history of settler-colonialism

The idea of European emigration, and the establishment of a state outside Europe where Europeans could settle, is not unique to Zionism. It was a general tendency in the 18th, 19th, and the beginning of the 20th century in Europe. Settler-colonies are distinguished from those colonies that were aimed at the extraction of value for the benefit of the colonial power. The Settlers had their own agenda; they were settlers for their own benefit, not for returning anything back to the old home country. Marx referred to them as “colonies properly,”1 involving expropriation of the land and exterminating or expelling the original population.2

About 70 million people emigrated from Europe in the late nineteenth and early twentieth centuries. Considering that about 400 million people were living in Europe in 1900, this amounted to 17 percent of the population: 36 million went to the USA, 6.6 million to Canada, 5.7 million to Argentina, 5.6 million to Brazil, and smaller numbers to Australia, New Zealand, Rhodesia, South Africa, Kenya, Algeria, and Palestine.3 Today, the population of European descendants in the old settler colonies is bigger than that in Europe itself.

Emigration served as a safety valve to reduce social unrest as it reduced the “reserve army of labor”. Cecil Rhodes, a pivotal figure in the colonization of southern Africa, explained in 1895:

“I was in the East End of London (a working-class quarter) yesterday and attended a meeting of the unemployed. I listened to the wild speeches, which were just a cry for ‘bread! bread!’ and on my way home I wondered over the scene, and I became more than ever convinced of the importance of imperialism… My cherished idea is a solution for the social problem, i.e., in order to save the 40,000,000 inhabitants of the United Kingdom from a bloody civil war, we colonial statesmen must acquire new lands to settle the surplus population, to provide new markets for the goods produced in the factories and mines. The Empire, as I have always said, is a bread-and-butter question. If you want to avoid civil war, you must become imperialists.”4

In the colonies, impoverished European workers and peasants turned into settlers. The success of the settler state was based on the dispossession and exploitation of the Indigenous population.

Settler colonies can be divided between colonies where the indigenous population was primarily driven off their lands (for example, in North America, Australia, and New Zealand) and colonies where the indigenous population also were an important source of exploitation in plantations, mines, and so on, as in South Africa, Rhodesia, and Algeria. Apart from being driven from their lands, the local population was also forced to work in agriculture and mining. European settlers and locals were separated by apartheid systems. The obvious difference between the living conditions of two communities living on the same territory created strife of particular intensity.5 The armed conflict leading to the liberation of Algeria in the 1960s cost one million lives.


The US Settler-state

Settlers in the former category of colonies were primarily demanding land. The original population was not asked for permission, they were displaced. A prime example is North America. Of the roughly ten million indigenous people living in North America when colonization began, less than three hundred thousand remained in 1900, most of them confined to reservations.6 The indigenous people had not surrendered their land, their resources, and their culture without resistance, but were repressed by brute force. The European settlers saw them as parasites to be exterminated.

The concept of “extermination”, meaning expulsion and extirpation, aimed at the complete removal of a people is connected to settler-colonialism.7 In the early eighteenth century, the colonial government paid generous rewards for the scalps of Native Americans. The exact amount depended on factors such as gender and age, with the goal being to make the violent oppression of indigenous people as effective as possible.8 Marx describes it in Capital:

“…by decrees of their assembly set a premium of £40 on every Indian scalp and every captured redskin: in 1720 a premium of £100 on every scalp; in 1744, after Massachusetts Bay had proclaimed a certain tribe as rebels, the following prices: for a male scalp of 12 years and upwards £100 (new currency), for a male prisoner £105, for women and children prisoners £50, for scalps of women and children £50.”9

It is astonishing that white America—through pulp fiction and Hollywood films—was able to turn scalping into a supposedly indigenous practice. In reality, scalping was primarily used by settlers.10

The colonial government also resorted to biological warfare. According to the historian David Dixon, “it was deliberate British policy to infect the Indians with smallpox.” It was done by handing them blankets, silk shawls, and linen as a sign of “goodwill” – all of them infected with smallpox.11  The genocide suffered by the indigenous population was no accident, but was a deliberate act by European settlers and their political representatives. If these peoples didn’t surrender their lands voluntarily, war was the only answer. In 1790, Secretary of War Henry Knox ordered the US army to “extirpate, utterly, if possible” an Ohio gathering of Native Americans who had rejected demands to surrender their lands.12 President Jefferson, in 1807, noted in a letter on indigenous resistance: “[I]f ever we are constrained to lift the hatchet against any tribe, we will never lay it down till that tribe is exterminated, or driven beyond the Mississippi…and if they will kill some of us, we shall destroy all of them.”13 Those executing the political orders shared the same attitude. Most infamous is General Philip Henry Sheridan’s statement that “the only good Indians I ever saw were dead.”14 In his book “The Winning of the West”, the American president (1901-9) Theodore Roosevelt (1858-1919) expressed the same exterminist views of settler colonialism:

 “The most ultimately righteous of all wars is a war with savages, though it is apt to be also the most terrible and inhuman. The rude, fierce settler who drives the savage from the land lays all civilization under a debt to him. American and Indian, Boer and Zulu, Cossack and Tartar, New Zealander and Māori—in each case the victor, horrible though many of his deeds are, has laid deep the foundations for the future greatness of a mighty people.”15

This attitude is also reflected in the constitution of the US, in the famous “Second Amendment”:

 “A well-regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.”16

As settlers poured over the US, squatting on Indigenous lands, the Second Amendment reflected the dependence on arming the settlers, not just in terms of a right to bear arms, but also as a requirement to bear arms, which was crucial to the integrity of the state and the conception of security. The violent appropriation of land by white settlers was seen as an individual right in the Second Amendment of the U.S. Constitution.17

A survey states that US civilians account for an estimated 393 million (about 46 percent) of the worldwide totals of civilian-held firearms.18 Yet only a third of the population own those guns, an average of eight each, A great majority of this minority of gun owners are white men who are descendants of the original settlers (or pretend to be). The continuing significance of that “freedom” specified in the Bill of Rights reveals the settler-colonialist cultural roots of the United States that appear even in the present as a sacred right.19 Gun proliferation and gun violence today are among its legacies.

We see the same characteristics in Israel. The settlers in the West Bank have formed armed militias, which drive Palestinians off the land. In a cabinet meeting on 29.1.2024, Netanyahu said the government is working to accelerate the licensing of weapons to Israeli civilians and rescue services, taking steps to “strengthen settlements”, and Israeli police were also encouraging those with existing licenses to carry their guns.20


The Israeli settler-state

How does the history of settler colonialism relate to the Zionist project in Israel? The Austrian Theodor Herzl (1860-1904), the founder of Zionism, saw the establishment of a settler state in Palestine as the solution to the persecution of Jews, in line with the colonial thinking in Europe at the time. Chaim Weizmann, later president of the World Zionist Organization and to become the first president of Israel, told a Berlin audience in March 1912:

“Each country can absorb only a limited number of Jews if she doesn’t want disorders in her stomach. Germany already has too many Jews.”21

Before the 1930s, Zionism did not enjoy much support among European Jews. However, the intensified antisemitism in Europe – not only Germany – up through the 1930s, gradually changed the attitude amongst Jews. Neither did the Zionist settler project have the support of states before the Second World War. Palestine was a British colony; they were not against Zionist settlement, but opposed to the idea that Palestine should become a Zionist state. The Second World War changed the situation, as the Holocaust and the guilty consciences of many Europeans turned into support for the establishment of the Israeli state. The first wave of forcible expulsion was in 1948 called the Nakba – “catastrophe” in Arabic – where more than a million Palestinians were displaced. This has been followed up by the continuous expulsions of Palestinians from their land. The current war in Gaza is in line with the exterminism inherent in the logic of the settler-state.


The relationship between the US and Israel

The US saw the potential of an allied clone in the Middle East to protect the interests of developing US neocolonialism. Jews who chose to solve the problem of European antisemitism by emigration to Palestine, to join the Zionist project, became part of US imperialism in the Middle East.  An anachronism, Israel became the last European settler-colonial project, in an era when decolonization was on the agenda in the rest of the world.

The State of Israel is a distinct settler-colonial project with its own interests, while at the same time it serves a certain purpose for US imperialism. The founder of Zionism, Theodor Herzl, was already writing in 1896 in The Jewish State, of playing this role vis à vis the Ottoman Empire:

“There (in Palestine) we shall be a sector of the wall of Europe against Asia, we shall serve as the outpost of civilization against barbarism.”22

After the Second World War, this way of thinking was transformed into a story of the West struggling against a communist-inspired nationalism in the region, such as Nasser in Egypt, and then it was the Western “Judeo-Christian” culture battling “Arab/Muslim international terrorism”. Today the “barbarian” influence that must be blocked is Russian and Chinese. As such, the importance of the struggle for Palestine extends beyond its small geographic area and limited economic significance.23

Israel serves as a “US battleship” situated in the landmass of the Middle East. It secures the US interests in the vast oil resources in the region. Cheap oil was the energy resource that fuelled the post-war development of capitalism. Furthermore, the Middle East is of geopolitical importance as the gateway between Asia and Europe. As Asia in the past decades became the “factory of the world”, the Middle East was turned into a permanent war zone, to secure US hegemony. The importance of geopolitical control of the region became obvious when the Suez Canal was blocked for six days in 2021 when a container ship ran aground. Another example is the effect of “Houthi” (Ansarallah) attacks on ships carrying cargo for Israel in the Red Sea, in solidarity with the Palestinian struggle. The disruption to global trade for only a short period has had huge consequences for the supply of industrial goods from Asia.

This is why the conflict around Palestine is so intense and has lasted so long. It is not just about the creation of a Palestinian state. It is about the existence of the Israeli settler state, placed as a fortress in one of the most important geopolitical locations in the world, the pivot between Asia, Africa, and Europe. But it is much more than this. The dismantling of the Israeli colonial project could also dismantle the historical legitimacy of European settler-colonialism as a “civilizing” project. This is not only Israel’s ideology, but also the self-perception of Europe, and settler-colonialism as an ideology is still part of the mentality in the US, Canada, Australia, and New Zealand.24

In the current global class struggle, the Palestinian liberation struggle represents the proletariat of the global South’s effort to overturn the weight of history. The success of this struggle depends on a shift in the balance of power between US-led imperialism and the Global South – and it is on the way, marking a global historical turning point in the coming decade. The US is still militarily dominant, but no longer rules in terms of the global economy and finance. In the 1970s, the Third World demanded a “new world-order” in vain. Today, the Global South is building it. US hegemony is in decline, and the Global South is on the rise. As Israel is demolishing Gaza, killing tens of thousands, tens of millions of people all around the world are protesting, a resistance that will grow. Israel may think they will win the battle of Gaza, but they are losing the war. The Palestinians are at the moment on the frontline of a much greater struggle over a new world order, and the Palestinian question will find its solution in that context.


Notes:

1. The term “settler colony” has only been used more recently. Karl Kautsky, for example, wrote about “work colonies” (Karl Kautsky, Socialism and Colonial Policy, Chapter 4).

2. Marx, Karl 1867) Capital, vol. 1, page 917. Penguin Books, London 1976.

3. Teresa Hayter, Open Borders. London: Pluto Press (2000), p. 9.

4. Quoted from Lenin, V.I. (1917), “Imperialism, the Highest Stage of Capitalism.” In: Lenin (1971), Collected Works, Volume 22. Moscow: Progress Publishers (1972), pp. 256–257.

5. Robert Davis, “The White Working-Class in South Africa.” New Left Review, no. 82, pp. 40–59.

6. Harold E. Driver, Indians of North America. Chicago: University of Chicago Press (1968), p. 604.

7. Monthly Review (2024) Notes from the editors. Monthly Review, February 2024, Volume 75 no. 9. New York 2024.

8. See, for example, Melville Madison Bigelow, The Acts and Resolves, Public and Private, of the Province of the Massachusetts Bay. Boston: Wright & Potter, 1869 pp. 594–595.

9. Karl Marx, “Part VIII. Chapter Thirty-One: Genesis of the Industrial Capitalist.” Capital, Volume I. Moscow: Progress Publishers, 1962.

10. John Grenier, The First Way of War: American War Making on the Frontier, 1607–1814. New York: Cambridge University Press (2005), p. 13; Peter Silver, Our Savage Neighbors: How Indian War Transformed Early America. New York: W.W. Norton & Company (2009), pp. 161–190.

11. David Dixon, Never Come to Peace Again: Pontiac’s Uprising and the Fate of the British Empire in North America. Norman: University of Oklahoma Press (2005), pp. 152–155.

12. Quoted from American State Papers, “Secretary of War to Josiah Harmar, June 7, 1790.” Indian Affairs, vol. 1. Washington DC: Gales and Seaton (1832), p. 97.

13. Thomas Jefferson, “Letter from Thomas Jefferson to Henry Dearborn, 28 August 1807”. Founders Online, National Archives.

14. Dee Brown, Bury My Heart At Wounded Knee: An Indian History Of The American West. New York: Henry Holt and Company, 1970 p. 147.

15. Roosevelt, Theodore (1889) The Winning of the West, vol. 3, page 45. G. P. Putnam and Sons, New York. 1889.

16. Second Amendment | Wex | US Law | LII / Legal Information Institute (cornell.edu)

17. Dunbar-Ortiz, Roxanne (2018) Settler Colonialism and the Second Amendment. Monthly Review Vol. 69, No 8, January 2028.

18. Karp, Aaron (2018) Estimating Global Civilian held Firearms Numbers. Small Arms Survey, 2018 Geneva Switzerland.

19. Dunbar-Ortiz, Roxanne (2018) Settler Colonialism and the Second Amendment. Monthly Review Vol. 69, No 8, January 2028.

20. Haaretz, Israeli Daily Newspaper. 29.1.24

21. Mortimer, Edward (1984), “Contradiction, Collusion and Controversy.” An introduction to Lenni Brenner, Zionism in the Age of the Dictators. Croom Helm, London 1984.

22. Herlz, Theodor (1896), The Jewish State. Online https://www.jewishvirtuallibrary.org/quot-the-jewish-state-quot-theodor-herzl

23. Monthly Review (2024) Notes from the editors. Monthly Review, February 2024, Volume 75 no. 9. New York 2024[24] Kadri, Ali (2024) Ali Kadri interviewed by Karin Leukefeld (unpublished)

24. Kadri, Ali (2024) Ali Kadri interviewed by Karin Leukefeld (unpublished)

Frihedskamp er ikke terrorisme

Posted on by Internationalt Forum

Igennem hele vores opvækst bliver vi primet til at tro at vi lever i en verden, der kæmper for lighed, retfærdighed og menneskerettigheder for alle. At vi er medlemmer af nationale og internationale organisationer, som er til for at beskytte os og for at sørge for vores menneskerettigheder, sanktionerer de stater der overskrider konventioner og love og for at skabe en bedre fremtid.

Dagligt ser vi til, imens bomber regner ned over Gaza. Den Israelske besættelsesmagt har kastet over 12.000 ton bomber og sprængstoffer ned i Gaza. Dette estimeres til at være ækvivalent med atombomben som USA kastede ned i Hiroshima.

For to dage siden kastede besættelsesmagten 6 ton US fundet bomber ned i Jabali flygtninge lejren i Gaza. En flygtningelejr som estimeres til at have en størrelse på 1 kvadrat kilometer med 125.000 indbyggere. Mindst 400 mennesker blev dræbt på 1 gang.

Besættelsesmagten har fuldstændig udslettet 800 familier i Gaza fra registreret. Vi ser videoer af palæstinensiske børn der leder efter sine forældre under murblokkerne, en familiefar der løber ind på et hospital med sine børns legemer i plastik poser, palæstinensiske flygtninge der målrettet blev bombet i deres flugt til det sydlige Gaza.

Besættelsesmagten har bombet verdens 3. ældste kirke i Gaza. De har bombet og ødelagt 3 kirker og 33 moskéer siden d.7.oktober. Al Ahli hospitalet, modtog trusler 3 dage i træk fra besættelsesmagten, som efterfølgende bombede hospitalet og dræbte 500 mennesker på en gang. Al quds hospitalet, som huser 14.000 mennesker har ligeledes modtaget trusler, og områder omkring hospitalet er blevet bombet flere dage i træk. Besættelsesmagten har ligeledes bombet Al Hilu fødehospital i Gaza.

Palæstinensernes frihedskamp kriminaliseres i alle dens former. I 2018 i Gazas ”march of return”, konkluderede FN at besættelsesmagten havde begået krigsforbrydelser, da de tydeligt sigtede efter og bombede nyhedstårne, hospitaler, moskeér, skød og dræbte tydeligt påklædte sygepersonale, journalister og fredelige demonstranter. Besættelsesmagten er den såkaldte stat i verden der har brudt flest FN resolutioner. Besættelsesmagten er dømt ved den internationale domstol for dens ulovlige bosættelser. Den såkaldte 2-statsløsning har resulteret i at Vestbredden i dag er fragmenteret i mindst 22 dele, fyldt med checkpoint, og hvor der i dag bor 800.000 bevæbnede bosættere der beskyttes af besættelsens styrker. Hvis det her det handlede om Hamas, hvorfor er der så ikke fred på Vestbredden? Hvorfor har besættelsesmagten dræbt 127 palæstinensere på Vestbredden i indeværende måned? Hvorfor har de bombet flygtningelejren i Jenin?

Gaza har været under belejring i 17 år. Besættelsesmagten kontrollerer, og kollektivt afstraffer 2,2 millioner mennesker, og afskærer dem fra vand, el og mad. På Vestbredden er palæstinensernes hverdag præget af daglige ydmygelser, overgreb og fuld immunitet for drab af palæstinensere. Palæstinensiske hus nedrives for at gøre plads til udvidelsen af kolonihaven samt befolkningserstatning. Det er konkluderet i verdens mest anerkendte menneskerettighedsorganisationer at besættelsesmagten udøver apartheid fra floden til havet.

De frihedsidealer, menneskerettigheder og international love, som vi blev skolet i, var ikke tiltænkt alle. De allierede må gerne overskrive dem, fordi imperialistiske interesser vægter højere end menneskeliv. De fundamentale værdier i det zionistiske koloniseringsprojekt er ikke meget anderledes end det britiske koloniseringsprojekt eller det franske koloniseringsprojekt. Det er et nul-sum spil, hvor vi altid vil tabe, hvor vi tvinges til at spille på deres præmisser, efter de love som de har skabt, men som de ikke selv overholder.

Realiteten er et bevisbyrde på et forfejlet internationalt system, der bevilliger systematisk undertrykkelse, apartheid og folkemord. Flere steder i Europa, som i Tyskland og i Frankrig er det blevet ulovliggjort at demonstrere for Palæstina. Solidaritetsbevægelsen Samidoun, er blevet ulovliggjort i Tyskland pr. 13.oktober. BDS bevægelsen i Tysklan anses som anti-semitisme. Khaled Barakat blev i 2020 udvist af Tyskland for at udgøre en ”sikkergeds risiko” pga. hans overbevisninger og vedvarende tale om et frit Palæstina fra floden til havet. Det samme gør sig nu gældende for lederen af Samidoun som trues med at få frataget sin opholdstilladelse.

DF har fremlagt en forespørgsel, med et ønske om at indføre samme indgreb som Tyskland. Københavns borgerrepræsentation skal i dag stemme om et potentielt forbud mod palæstinensiske demonstrationer i København. De konservative og DF fremlægger et andet forslag om at lyse rådhuset op med besættelsesmagtens blå og hvide farver.

De forsøger at indskrænke vores ytringsfrihed og forsamlingsfrihed for at gøre os tavse, fordi de ser en voksende bevægelse der siger nej til folkedrab. Så længe der er geopolitiske og økonomiske interesser på spil for de imperialistiske magter, så er de villige til at undertrykke de mest basale af deres højt besungne liberale værdier.

Poul Madsen som er tidligere chef redaktør fra Ekstrabladet sagde i et interview for et par dage siden, og jeg quoter ”I samme øjeblik, der er den mindste konflikt omkring Israel kan man være helt sikker på som mediechef, at man bliver kontaktet for at blive påvirket, og hvis man siger eller gør det mindste, så bliver man indkaldt til møder med interessent organisationer i Danmark og den Israelske ambassade. Man er helt oppe på mærkerne, og sådan har det været i mange år”.

Vores regering herhjemme smører hjulene i besættelsesmagtens propaganda maskine, når de viderefører misinformation og fastholder et narrativ, hvor undertrykkeren bliver offergjort, og de undertrykte bliver kriminaliseret. Historieløse politikere og meningsdannere der kontekstløst udtaler sig og dækker over sine allierede, selv når de begår folkemord. Hvorfor stemte den danske regering ikke ja til en våbenhvile?

Dehumaniseringen af palæstinenserne, som vi ser de vestlige medier genfortælle, er med til at opbygge en forfalsket fortælling, der forsøger at overbevise den almene borger om at det er nødvendigt at tæppebombe Gaza. De taler om gidsler, men undlader at fortælle dig er at besættelsesmagten havde taget 5.000 palæstinensiske gidsler til fange og at antallet nu er steget til 10.000. 4.000 af disse er arbejdere fra Gaza, som nu holdes til fange hos besættelsesmagten.

Besættelsesmagten forsøger desperat at mørklægge sine forbrydelser ved at afskære Gazas befolkning fra internet. Besættelsesmagten truede endda Aljazeera, fordi de vil have mediedækningen stoppet. Imens Wael overleverede nyheder fra Gaza, bombede de hans familie, som havde søgt tilflugt i Nusreit flygtningelejr, som var inden for den zone, som besættelsesmagten havde sagt at palæstinenserne i Gaza skulle flygte til.

Hvad er fred uden retfærdighed?

Frihedskamp er ikke terrorisme. Israel er terrorisme.

Udtalelse fra IF Palæstinagruppe 5/2 2024

Posted on by Internationalt Forum

Udtalelse af IF Palæstina/ Stop Annekteringen d.5. februar

I lørdags d. 3. februar gik titusindvis af demonstranter igen på gaden i København for at kræve våbenhvile i solidaritet med den palæstinensiske kamp for frihed og retfærdighed. Palæstinenserne i Gaza har i 122 dage gennemlevet helvede på jord under nyere tids mest omfattende folkedrab, mens det internationale samfund har kigget passivt på. Der er ingen tvetydighed at spore i intentionen bag den israelske besættelsesmagts vedvarende angreb: Vi er vidner til, at den palæstinensiske befolkning bliver etnisk udrenset. 

I løbet af de sidste 122 dage har den israelske besættelsesmagt dræbt over 27.700 palæstinensere, herunder mere end 12.000 børn. Mere end 8000 palæstinensere er stadig savnet, og forventes at ligge begravet under murbrokkerne. Mere end 70.000 palæstinensere er sårede, og 2 millioner palæstinensere i Gaza er fordrevet fra deres hjem uden nogen steder at søge tilflugt. Senest er den såkaldte “safe zone” Rafah, der grænser op til Egypten, også blevet bombet. Palæstinenserne udsultes systematisk og overlagt. 

Alle disse uhyrligheder bliver sirligt gemt væk fra omverden af den israelske besættelsesmagt, der i strid med international lov, forbyder udenlandske journalister adgang til Gaza. De palæstinensiske journalister, som befinder sig i Gaza er mål for det israelske militær, der systematisk dræber dem i et forsøg på at lukke alle kommunikationskanaler mellem Gaza og resten af verden.  Den israelske besættelsesmagt har dræbt mere end 120 journalister i løbet af de sidste 4 måneder, mere end nogen anden konfliktzone i verden. 

Den israelske besættelsesmagt blev fredag d. 26. januar beordret  af det internationale samfunds højeste retslige instans, Den International Domstol (ICJ), til omgående at stoppe sine folkemorderiske handlinger, inklusiv drab og påførelse af skade på palæstinensere. Siden denne dom har Israel kun fortsat sin voldsomme offensiv mod Gaza og dræbt mindst 1200 palæstinensere. 

Efter dommen anklagede besættelsesmagten 12 ansatte fra UNRWA for deres involvering i angrebet d. 7. oktober. Dette førte til, at USA og 16 andre primært vestlige lande trak deres støtte til UNRWA. Den danske regering venter lige nu på afgørelsen af undersøgelsen om de 12 ansattes involvering, før de vil vurdere, om Danmark skal trække støtten til UNRWA. Danmarks overvejelser om at suspendere støtten til det organ, der yder primær og livsnødvendig nødhjælp til Gazas befolkning sker på et tidspunkt, hvor civilbefolkningens liv afhænger af, at det fortsætter.  

Vi skal forholde os til den grundlæggende årsag, der muliggør, at en besættelsesmagt kan udføre et åbenlyst folkedrab og etnisk udrensning mod en civilbefolkning på så voldelig og omfattende vis, som vi har set det i de sidste 4 måneder og i de sidste 76 år.

Der bør ikke herske nogen tvivl. Zionismen er problemet. 

Denne racistiske ideologi ligger til grund for al den bombning, fordrivelse, udsultning, fængsling og systematiserede undertrykkelse, som den israelske stat er bygget på. Zionisme er per definition racistisk. Den hverken kan eller skal forstås som andet. Den palæstinensiske modstandskamp og solidaritetsbevægelse modsætter sig kategorisk det zionistiske paradigme, fordi vi afviser dets hadefulde og undertrykkende natur. 

Vi afviser zionismen som en abstrakt ideologi, hvis grundlag kan gradbøjes og diskuteres. Zionismens konsekvenser er entydige, klare og meget konkrete. Zionisme er drabene på over 12.000 dræbte børn og mere end 360.000 familiers bombede hjem.

Zionismen er racistisk, amoralsk og undertrykkende i sin natur, og vi kræver, at vores danske regering afviser at understøtte en stat, der bygger på en sådan ideologi. 

Hvis den danske regering, som repræsentant for en demokratisk stat, der beskytter menneske- og frihedsrettigheder vil leve op til sit ansvar, så skal den afvise at legitimere en undertrykkende stat som Israel. Vores regering skal lytte til Den Internationale Domstol. De skal lytte til utallige menneskerettighedsorganisationer. De skal lytte til de utvetydige beretninger fra Palæstina. Og de skal lytte til deres befolkning, der kræver en ende på den israelske besættelsesmagts forbrydelser! 

De sidste 122 dage er en skamplet i dansk udenrigspolitisk historie. For mens det danske folk, ligesom folk overalt i verden, entydigt har krævet våbenhvile, har vores regering nægtet at handle i overensstemmelse med hverken befolkningens krav eller deres egne principper. Den danske regering har ikke ophævet sine diplomatiske forbindelser til den israelske besættelsesmagt eller suspenderet den danske våbeneksport, der direkte bidrager til ulovlige massedrab i Gaza. 

Mens folk over hele verden insisterer på at stoppe folkedrabet i Gaza, er de vestlige magthavere med til at muliggøre dets udfoldelse.

En våbenhvile er afgørende og yderst nødvendig. Men en våbenhvile er også et absolut minimum. Vi insisterer på ikke at leve i en verden, hvor økonomiske interesser og alliancer kommer før menneskeliv. Hvor racistisk imperialisme og zionisme sætter dagsordenen for, hvornår moralske standarder træder i kraft. 

Palæstinensernes frihed er ikke en symbolsk idé, men et nødvendigt, konkret og realistisk mål, der indebærer afviklingen af det zionistiske regime, Israel. Vi fortsætter kampen for retfærdighed og frihed for alle mennesker mellem floden og havet uanset religion eller etnicitet. 

Internationalt Forums Palæstina-gruppe / Stop Annekteringen af Palæstina

ENGELSK: 

Statement by IF Palestine/Stop Annexation on February 5th

On Saturday, February 3rd, tens of thousands of demonstrators once again took to the streets of Copenhagen to demand a ceasefire in solidarity with the Palestinian struggle for liberation and justice. Palestinians in Gaza have endured hell on earth for 122 days amidst one of the most extensive genocides of modern times, while the international community has looked on passively. There is no ambiguity in the intention behind the ongoing attacks by the Israeli occupying forces; we are witnessing the ethnic cleansing of Palestinians.

Over the past 122 days, the Israeli occupying forces have killed over 27,700 Palestinians, including more than 12,000 children. More than 8,000 Palestinians are still missing and are expected to be buried under the rubble. Moreover, over 70,000 Palestinians have been wounded. 2 million Palestinians in Gaza have been displaced from their homes with nowhere to seek refuge. Most recently, the so-called “safe zone,” Rafah, bordering Egypt, has also been bombed. Palestinians are systematically and deliberately starved.

All these atrocities are meticulously concealed from the outside world by the Israeli occupying forces, who, in violation of international law, prohibit foreign journalists from accessing Gaza, while Palestinian journalists are targeted by the Israeli military, aiming to sever Gaza’s communication with the outside world. Over the past four months, the Israeli occupying forces have killed more than 120 journalists, surpassing any other conflict zone in the world.

On Friday, January 26th, the Israeli occupying forces were ordered by the highest judicial body of the international community, the International Court of Justice (ICJ), to immediately cease their genocidal actions, including killing and injuring Palestinians. Since this ruling, Israel has only escalated its brutal offensive against Gaza, killing at least 1,200 more Palestinians.

Following the ruling, the occupying forces accused 12 employees of UNRWA of involvement in the attack on October 7th. Consequently, the USA and 16 other primarily Western countries withdrew their support for UNRWA. The Danish government is currently awaiting the outcome of the investigation into the involvement of these 12 individuals before deciding whether Denmark should also withdraw its support for UNRWA. Denmark’s considerations of suspending support for the organization providing primary and life-saving aid to Gaza’s population come at a time when the lives of civilians depend on it. 

We must address the fundamental cause that enables an occupying power to carry out an overt genocide and ethnic cleansing against a civilian population in such a violent and extensive manner, as we have seen in the past four months and in the past 76 years.

There should be no doubt: Zionism is the problem.

This racist and violent ideology underlies all the bombing, displacement, starvation, imprisonment, and systematic oppression upon which the Israeli state is built. Zionism is inherently racist; it cannot and should not be understood as anything else. The Palestinian resistance and solidarity movement categorically oppose the Zionist paradigm because we reject its hateful and oppressive nature.

We reject Zionism as an abstract ideology whose basis can be bent and discussed based on formulations and understandings when its consequences are unequivocal, clear, and very concrete. Zionism manifests itself concretely in the deaths of over 12,000 children and in the destruction of more than 360,000 families’ homes.

Zionism is racist, amoral, and oppressive in its nature, and we demand that our Danish government reject supporting a state built on such an ideology.

If the Danish government, as a representative of a democratic state protecting human and freedom rights, is to fulfill its responsibility, it must refuse to legitimize an oppressive state like the Israeli one. Our government must listen to the International Court of Justice. They must listen to countless human rights organizations. They must listen to the unequivocal testimonies from Palestine. And they must listen to their population, which demands an end to the crimes of the Israeli occupying forces!

The last 122 days are a stain on Danish foreign policy history. While the Danish people, like people all over the world, have unequivocally demanded a ceasefire, our government has refused to act in line with either the demands of the population or its own principles. The Danish government has not acted to sever its diplomatic ties to the Israeli occupying forces or to suspend the Danish export of military equipment and weapons to the Israeli army, even though it is documented that the equipment is being used in Gaza right now.

While people all over the world insist on stopping the genocide in Gaza, Western powers are enabling its continuation.

A ceasefire is crucial and absolutely necessary. But a ceasefire is also an absolute minimum. We insist on not living in a world where economic interests and alliances come before human lives, and where racist imperialism and Zionism set the agenda for when moral standards come into effect.

The freedom of Palestinians is not a symbolic abstraction but a necessary, concrete, and realistic goal that entails dismantling the Zionist regime from the river to the sea and justice and freedom for all people regardless of religion or ethnicity.

International Forums Palestine Group/Stop Annekteringen af Palæstina

Palæstina overgiver sig aldrig!

Posted on by Internationalt Forum

D. 7. oktober blev en skelsættende dag for Palæstina, palæstinenserne og Palæstina-solidaritetsbevægelsen i hele verden. I medierne blev narrativet som sædvanligt, at “krigen startede med Hamas’ angreb på israel”. Et narrativ, som fuldstændigt sletter historien og fremstiller det som en “konflikt mellem to lige parter”. Sandheden er, at der ikke har været “fred”, men etnisk udrensning, besættelse og apartheid begået af den zionistiske stat mod det palæstinensiske folk i mere end 75 år.

I tiden efter d. 7. oktober har Israel eskaleret deres vold mod palæstinenserne i ekstrem grad. Tusindvis af palæstinensere er blevet dræbt, og den israelske besættelsesmagt har iværksat et folkemord mod palæstinenserne. Vi ser den israelske aggression mod Gaza som en fortsættelse af besættelsesmagtens årelange udrensningspolitik. De flygtninge, som blev fordrevet til Gaza under Nakbaen i 1948, er endnu engang drevet på flugt. Over 1,5 mio. palæstinensere er blevet presset fra det nordlige Gaza mod syd. Der er blevet lækket dokumenter fra den israelske regering med planer om at fordrive palæstinenserne i Gaza til Sinai-halvøen, og højtstående israelske politikere opfordrer til en anden Nakba.

I starten af oktober udtalte den danske statsminister sin uforbeholdne støtte til israel med argumenter om deres ret til at “forsvare sig selv,” og at “det vil betyde nogle ofre”. En grotesk billigelse af, hvad der har udviklet sig til et decideret folkemord. At den danske regering støtter israel er ikke nyt. Men den israelske stats hensynsløshed og brutalitet den seneste måned har gjort hykleriet tydeligere. Officielt beklager den danske regering de civile tab, men i realiteten er de medskyldige i folkemordet, når de ikke stemmer for en våbenhvile i FN. Frem for at holde israel ansvarlig for sine krigsforbrydelser, fortsætter den danske stat bla. våbenhandel med apartheidregimet.

Dette er blot et af talrige eksempler på dobbeltstandarder i Vesten. Der gælder én standard for Ukraine og en anden for palæstinenserne. Det må være tydeligt for alle og enhver, at Vesten ikke handler ud fra såkaldte “vestlige værdier” som demokrati, menneskerettigheder og respekt for international lov, men derimod alliancer, samt geopolitiske og økonomiske interesser.

En stærk bevægelse vokser frem


Gader og byer rundt om i Danmark har den seneste måned været vidner til en historisk opblomstring af store demonstrationer til støtte for Palæstina. I København fyldtes gaderne den 22. oktober med mere end 20.000 mennesker, og siden den 29. oktober har der været
daglige demonstrationer med flere tusinde deltagere hver dag. D. 19. November så vi danmarkshistoriens største Palæstina solidaritetsdemonstration, som samlede omkring 65’000 mennesker i københavns gader. Ligeledes er der lavet aktioner og skrevet støtteerklæringer fra grupper og folk, der ikke tidligere har været aktive omkring Palæstina, og et nyt Palæstina solidaritetsnetværk, som tæller flere hundrede aktivister, har set dagens lys. Man kan nu for alvor tale om en bevægelse.

Endnu et tegn på bevægelsens voksende styrke er den repression, som den danske stat nu lægger op til. I Tyskland, England og Frankrig har israels allierede nedlagt forbud mod Palæstina-demonstrationer og -bevægelser. Og den 9. november forlangte den danske statsminister, at justitsministeriet redegør for, om “Gaza demonstrationer” kan dømmes for terrorbilligelse. Dette er en fortsættelse af den allerede eksisterende kriminalisering af solidaritetsarbejde med bevægelser i det globale syd. Bevægelser, som udfordrer og kæmper mod vestlig imperialisme.

Dette bevidner, at solidaritetsbevægelsen har magt. At vi, sammen med tusinder i hele verden, udfordrer status quo og slår huller i deres narrativer. At vi udgør en trussel mod regeringens linje og de imperialistiske interesser, den repræsenterer.

Vores rolle i kampen for et frit Palæstina

Vores rolle i Palæstina-solidaritetsarbejdet er de seneste år vokset. Vi når ud til mange gennem vores store platform på sociale medier, hvilket giver os mulighed for at mobilisere mange til demonstrationer og aktioner. Vi skal understøtte bevægelsen, så den står stærkt, også når der forhåbentligt er indgået en våbenhvile. Vores platform gør desuden, at vi har indflydelse på bevægelsen. Derfor har vi et ansvar for løbende at uddanne os selv, at evaluere vores arbejde og tage ved lære af vores fejl – så vi kan lave det bedst mulige solidaritetsarbejde.

I Internationalt Forums Palæstina gruppe er vores linje klar: Vi stiller os bag det palæstinensiske folk og deres kamp for frihed. Vi anerkender deres ret til at kæmpe med alle mulige midler. Vi nægter at diktere formen for modstand.

I 60’erne lavede dele af den palæstinensiske modstandsbevægelse en klar analyse af frihedskampen. At kampen mod zionismen er central, men at den palæstinensiske frihedskamp ikke vil kunne fuldføres uden at bekæmpe imperialismen og de reaktionære arabiske regimer. Denne analyse har vist sig stadig at være relevant. Mens det israelske folkemord på palæstinenserne udfolder sig, er det blevet tydeligt, i hvor høj grad israel afhænger af Vesten, samt hvor langt de imperialistiske magter er klar til at gå for at forsvare deres allierede. Ligeledes har vi set, hvor stille de reaktionære arabiske regimer er, for at holde sig på god fod med Vesten.

Der er stadig meget at kæmpe for, og det palæstinensiske folk går forrest i kampen. På trods af årtiers undertrykkelse, nægter de at bøje nakken. Vi er overbeviste om, at retfærdigheden vil sejre. At det palæstinensiske folk vil få den frihed, alle mennesker fortjener.

From the river to the sea, Palestine will be free!

Sejr for Palæstina-solidariteten i Holland

Posted on by Internationalt Forum

Tirsdag den 15 august erklærede en domstol i Holland at parolen “From the river to the Sea – Palestine Shall be Free” IKKE er antisemitisk og ikke strafbar ifølge loven! Det var en stor sejr for Palæstina-solidariteten  og for ytringsfriheden i Holland. Og for den anklagede aktivist Thomas Hofland, der i øvrigt har besøgt Internationalt Forum flere gange, bl.a. deltog Thomas i IFs 50 års fest i november 2022.

Det var en radikal zionist som tilbage i juni 2021 anklagede Thomas Hofland (se foto), medlem af fangenetværket Samidoun, for antisemitisme med henvisning til et Nakba-arrangement måneden før hvor Thomas havde promoveret parolen “From the river to the Sea – Palestine Shall be Free”.

Det sker jævnligt at zionister forsøger at gøre zionisme-kritik synonymt med anti-semitisme! Og anklager Palæstina-aktivister for antisemitisme. Men dommen i sagen mod Thomas Hofland var klar: Parolen  “From the river …” er ikke hadefuld, og den er ikke truende! Så ingen straf til Palæstina-aktivisten  Thomas Hofland! 

Thomas Hofland

Solidaritetsarbejde i Colombia

Posted on by Colombiagruppen

Internationalt Forum har lige haft besøg af AISO og Tierra Libre fra Colombia, og diskuteret de sociale bevægelsers muligheder for at opnå reelle forandringer med en venstreorienteret regering. Du kan læse på Globalnyt om Tierra Libres arbejde for et landbrug, der beskytter jorden og fremmer livet i bred forstand. 

Samtidig har en dansk udenrigsminister, for første gang, besøgt Colombia, da Dan Jørgensen var i landet denne uge og sole sig med en sum penge mod afskovning af Amazonas. Danmark har en kommerciel ambassade i Colombia og har ingen midler til hverken freds- eller menneskerettighedsarbejde. Ambassaden har et strategisk samarbejde omkring energy-transition, mest af alt for at fremme eksport af vindmøller og knowhow. Vores kammerater i Colombia fortæller os, hvordan planer om op mod 60 vindmølleparker i landet trumler hen over lokalbefolkningernes ret til selvbestemmelse i deres territorier. Colombiagruppen følger med i lokalsamfundenes kampe mod Danmarks greenwashing.