D. 7. oktober blev en skelsættende dag for Palæstina, palæstinenserne og Palæstina-solidaritetsbevægelsen i hele verden. I medierne blev narrativet som sædvanligt, at “krigen startede med Hamas’ angreb på israel”. Et narrativ, som fuldstændigt sletter historien og fremstiller det som en “konflikt mellem to lige parter”. Sandheden er, at der ikke har været “fred”, men etnisk udrensning, besættelse og apartheid begået af den zionistiske stat mod det palæstinensiske folk i mere end 75 år.

I tiden efter d. 7. oktober har Israel eskaleret deres vold mod palæstinenserne i ekstrem grad. Tusindvis af palæstinensere er blevet dræbt, og den israelske besættelsesmagt har iværksat et folkemord mod palæstinenserne. Vi ser den israelske aggression mod Gaza som en fortsættelse af besættelsesmagtens årelange udrensningspolitik. De flygtninge, som blev fordrevet til Gaza under Nakbaen i 1948, er endnu engang drevet på flugt. Over 1,5 mio. palæstinensere er blevet presset fra det nordlige Gaza mod syd. Der er blevet lækket dokumenter fra den israelske regering med planer om at fordrive palæstinenserne i Gaza til Sinai-halvøen, og højtstående israelske politikere opfordrer til en anden Nakba.

I starten af oktober udtalte den danske statsminister sin uforbeholdne støtte til israel med argumenter om deres ret til at “forsvare sig selv,” og at “det vil betyde nogle ofre”. En grotesk billigelse af, hvad der har udviklet sig til et decideret folkemord. At den danske regering støtter israel er ikke nyt. Men den israelske stats hensynsløshed og brutalitet den seneste måned har gjort hykleriet tydeligere. Officielt beklager den danske regering de civile tab, men i realiteten er de medskyldige i folkemordet, når de ikke stemmer for en våbenhvile i FN. Frem for at holde israel ansvarlig for sine krigsforbrydelser, fortsætter den danske stat bla. våbenhandel med apartheidregimet.

Dette er blot et af talrige eksempler på dobbeltstandarder i Vesten. Der gælder én standard for Ukraine og en anden for palæstinenserne. Det må være tydeligt for alle og enhver, at Vesten ikke handler ud fra såkaldte “vestlige værdier” som demokrati, menneskerettigheder og respekt for international lov, men derimod alliancer, samt geopolitiske og økonomiske interesser.

En stærk bevægelse vokser frem


Gader og byer rundt om i Danmark har den seneste måned været vidner til en historisk opblomstring af store demonstrationer til støtte for Palæstina. I København fyldtes gaderne den 22. oktober med mere end 20.000 mennesker, og siden den 29. oktober har der været
daglige demonstrationer med flere tusinde deltagere hver dag. D. 19. November så vi danmarkshistoriens største Palæstina solidaritetsdemonstration, som samlede omkring 65’000 mennesker i københavns gader. Ligeledes er der lavet aktioner og skrevet støtteerklæringer fra grupper og folk, der ikke tidligere har været aktive omkring Palæstina, og et nyt Palæstina solidaritetsnetværk, som tæller flere hundrede aktivister, har set dagens lys. Man kan nu for alvor tale om en bevægelse.

Endnu et tegn på bevægelsens voksende styrke er den repression, som den danske stat nu lægger op til. I Tyskland, England og Frankrig har israels allierede nedlagt forbud mod Palæstina-demonstrationer og -bevægelser. Og den 9. november forlangte den danske statsminister, at justitsministeriet redegør for, om “Gaza demonstrationer” kan dømmes for terrorbilligelse. Dette er en fortsættelse af den allerede eksisterende kriminalisering af solidaritetsarbejde med bevægelser i det globale syd. Bevægelser, som udfordrer og kæmper mod vestlig imperialisme.

Dette bevidner, at solidaritetsbevægelsen har magt. At vi, sammen med tusinder i hele verden, udfordrer status quo og slår huller i deres narrativer. At vi udgør en trussel mod regeringens linje og de imperialistiske interesser, den repræsenterer.

Vores rolle i kampen for et frit Palæstina

Vores rolle i Palæstina-solidaritetsarbejdet er de seneste år vokset. Vi når ud til mange gennem vores store platform på sociale medier, hvilket giver os mulighed for at mobilisere mange til demonstrationer og aktioner. Vi skal understøtte bevægelsen, så den står stærkt, også når der forhåbentligt er indgået en våbenhvile. Vores platform gør desuden, at vi har indflydelse på bevægelsen. Derfor har vi et ansvar for løbende at uddanne os selv, at evaluere vores arbejde og tage ved lære af vores fejl – så vi kan lave det bedst mulige solidaritetsarbejde.

I Internationalt Forums Palæstina gruppe er vores linje klar: Vi stiller os bag det palæstinensiske folk og deres kamp for frihed. Vi anerkender deres ret til at kæmpe med alle mulige midler. Vi nægter at diktere formen for modstand.

I 60’erne lavede dele af den palæstinensiske modstandsbevægelse en klar analyse af frihedskampen. At kampen mod zionismen er central, men at den palæstinensiske frihedskamp ikke vil kunne fuldføres uden at bekæmpe imperialismen og de reaktionære arabiske regimer. Denne analyse har vist sig stadig at være relevant. Mens det israelske folkemord på palæstinenserne udfolder sig, er det blevet tydeligt, i hvor høj grad israel afhænger af Vesten, samt hvor langt de imperialistiske magter er klar til at gå for at forsvare deres allierede. Ligeledes har vi set, hvor stille de reaktionære arabiske regimer er, for at holde sig på god fod med Vesten.

Der er stadig meget at kæmpe for, og det palæstinensiske folk går forrest i kampen. På trods af årtiers undertrykkelse, nægter de at bøje nakken. Vi er overbeviste om, at retfærdigheden vil sejre. At det palæstinensiske folk vil få den frihed, alle mennesker fortjener.

From the river to the sea, Palestine will be free!