Internationalt Forum (IF) blev dannet i september 1970. Dengang var anti-imperialisme en helt central del af venstrefløjens aktiviteter. Modstanden mod Vietnam-krigen var en vigtig mobiliseringsfaktor i hele 68-oprøret. Titusindvis demonstrerede uden for US-ambassaden i København. Siden kom solidariteten med Palæstina, Chile, befrielseskampen i Angola, Mozambique, Namibia, Zimbabwe og kampen mod apartheid Sydafrika. Dernæst fulgte solidariteten med bevægelserne i Latinamerika: El Salvador, Nicaragua, Guatemala, Peru, Chaipas og Columbia. Gennem 50 år er solidaritetsgrupper opstået i IF som kampene i Den Tredje verden er blusset op. I hundredvis af aktivister har været i gennem IF i løbet af disse mange år –  og nogle er blevet hængende i mange år. IF har dermed skabt en kontinuitet i det internationale solidaritet gennem et halvt århundrede på tværs af generation.

Der er ikke mange organisationer tilbage på venstrefløjen fra dengang, og et spørgsmål er derfor: Hvorfor har IF overlevet de kriser og konflikter, der slog så mange andre organisationer ud? Man skal ikke rode ret længe IF’s historie før det går op for én, at IF er en organisation, der til stadighed har kunnet forandre sig. IF har i årenes løb haft mange ansigter. Mange forskellige kampe og mange forskellige lande har på skift været omdrejningspunktet for organisationens aktiviteter. IF’s historien afspejler på sin særlige måde venstrefløjens historie og verdens udvikling de sidste 50 år. Men kernen i arbejdet har hele tiden været intakt: solidaritet med undertrykte og udbyttede og en drøm om en verden med mere fællesskab og lighed.

Begyndelsen

IF blev ikke født som en radikal antiimperialistisk organisation som årstallet 1970 – midt i 68-oprøret – måske kunne tilsige. Det var helt andre ideer som var udgangspunktet for IF blev dannet ved en sammenlægning af: “En Verdens Ungdom”, “Danske studerendes FN-forbund” og “Verdens Venskabs Forbundet”. Disse organisationers idégrundlag blev skabt ved afslutningen af Anden Verdenskrig. De stod for ideerne om “aldrig mere krig” og nedrustning, afkolonisering og alle nationers ret til selvbestemmelse samt en verden, hvor De Forenede Nationer skulle spille hovedrollen som konfliktløser og udvikling af Den Tredje Verden. Organisationerne var derfor imod NATO og Warszawa-pagten og de så med bekymring på Den kolde Krig, der splittede verden. De støttede afkoloniseringen i Afrika, Asien og Latinamerika og etableringen af en mere lige verden gennem “Ulands-udvikling”. International Forum var lidt ligesom Mellemfolkelig Samvirke som navnet også antyder – bare for unge. I tråd med disse ideer blev IF således i 1970, “FN-forbundets” officielle ungdomsorganisation, en organisation til støtte for FN’s ide-grundlag. Set i nutidens lys kan IF’s tilknytning til FN-forbundet synes mærkeligt, men FN-systemet var betydelig mere progressivt i 70’erne og lydhør over for Den Tredje Verdens krav om økonomisk og politik lighed i verden.

Antiimperialismen breder sig

Ude i verden besejrede vietnamesiske guerillastyrker den amerikanske imperialisme. I Mellemøsten udviklede palæstinensernes kamp for en egen stat sig. I Afrika kæmpede befrielsesbevægelser mod den portugisiske kolonialisme i Angola, Mocambique og Guinea Bissau, i Namibia og Sydafrika voksede modstanden mod apartheidsystemet, mens Chile fik en folkefronts-regering. Herhjemme radikaliserede 68-oprøret ungdommen. Der blev dannet en mængde kommunistisk og socialistisk orienterede organisationer. IF bevægede sig også den vej. Socialisme og klassekamp kom på dagsordenen i stedet for ”udviklingsbistand” og ”civilsamfund”. Sammen med gymnasieelevernes Operation Dagsværk og WUS (World University Service) arrangerede IF “Afrika 71 kampagnen” til støtte for befrielsesbevægelserne, som kæmpede mod den portugisiske kolonialisme i Afrika. Det betød støtte til organisationer der førte væbnet kamp med et socialistisk perspektiv.  Befrielseskampen i Den Tredje Verden spillede en større og større for IF. Solidariteten med befrielsesbevægelserne i Vietnam og Palæstina var imidlertid allerede organiseret i selvstændige solidaritetsorganisationer: Vietnamkomiteerne, Vietnam 69 og Palæstinagruppen. Men i forhold til solidaritetsarbejdet omkring Chile fra 1972 spillede IF en central rolle. Diskussionerne og erfaringerne fra Allende-regeringens etablering og fald havde stor indflydelse på den politiske udvikling i IF. Det var diskussioner om reform eller revolution, om parlamentarisk eller væbnet kamp og om US-imperialismens indflydelse i Latin Amerika.

IF’s tiltagende klare antiimperialistiske og socialistiske profil indebar desuden, at IF i 70’erne deltog i den hjemlige modstanden mod NATO, ikke mindst fordi NATO-landet Portugal førte en kolonikrig i Afrika. IF kritiserede også i flere sammenhænge dansk udenrigspolitik og dansk kapitals ageren i Den tredje Verden.

Op gennem 70erne var IF´s arbejdet organiseret geografisk i afdelinger i København, Århus, Ålborg og skiftende mindre provinsbyer. De første par år var hovedvægten kampagner: “Afrika 71” og “Latinamerika 72”, men i 1972 blev der åbnet op for muligheden for at danne emne- og landegrupper i IF. De to første var Latinamerika og Afrika gruppen. Afrika-gruppen arbejdede til støtte for afkoloniseringsprocessen, i Mocambique, Angola og Guinea Bissau og senere Zimbabwe og Namibia. Latinamerikagruppen arbejde med Peru, Brasilien og Argentina og organiserede “De nordiske arbejdsbrigader i Cuba”. Denne opbygning, med en organisation bestående af en række landegrupper, lokalafdelinger med en fælles styrelse, blev den bærende struktur.

IF på ’hørefløjen’

IF var ikke ene om det antiimperialistiske solidaritetsarbejde. Den første maj 1975 blev Forbundet Mod Imperialismen (FMI) dannet. Det var tænkt som en styrkelse og fortsættelse af det solidaritetsarbejde, der var blevet opbygget i Indokina- og palæstinabevægelserne. FMI mål var at udvikle interessefællesskabet mellem arbejderklassen i de imperialistiske lande og de udbyttede og undertrykte folk. En solidaritet der skulle understrege, at det endelige opgør med imperialismen var kampen for socialismen.

Drivkraften i oprettelsen af FMI var en af de mange nye socialistiske grupperinger: “Forbundet af Socialister”. FMIs grundlag var således mere klart og præcist men dermed også mere snævert end IF’s brede politiske grundlag, der især blev formuleret af folk med rod i Venstre Socialisterne. FMI betragtede IF som liggende til højre for FMI og kritiserede IF’s linje for at være borgerlig humanisme. Men modsat IF blev FMI opløst omkring 1982, da Forbundet Socialisterne mistede pusten og den antiimperialistiske kamp i Den Tredje Verden var i en bølgedal

En forklaring på IF´s styrke, kan være en forandring i mange aktivisters baggrund siden begyndelsen af 70’erne. I de første år var aktivisterne generelt mere bredt orienterede, mens aktivisterne i 80erne i stigende grad orienteret mod et enkelt land og en enkelt sag. De nye aktivister havde ofte rejst i Den Tredje Verden, og der igennem blevet interesseret konkrete mennesker, steder og problemer, mere end de store ideologiske og teoretiske spørgsmål. Det gavnede en organisering i landekomiteerne som i IF, men ramte organiseringer med mere generelle politiske formuleringer som FMI.

IF på ’venstrefløjen’

I slutningen af 70erne og begyndelsen af 80erne bevæger IF og en anden af 70’ernes solidaritetsorganisationer, WUS, (World University Service, sig i hver sin retning. WUS’ medlemmer var især studerende fra universiteter og de højere læreanstalter. WUS’ arbejde koncentrerede sig i disse år sig især om befrielsesbevægelserne i Angola og Namibia. Både WUS og IF modtog økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet og DUF osv., men mens IF forblev en politik organisation af græsrodsaktivister, blev WUS mere og mere professionaliseret og begyndte at fokusere på implementeringen af projekter. I takt med at WUS modtog større og større statstilskud fik organisationen flere og flere ansatte såvel hjemme, som i projekter i Den Tredje Verden. Mulighederne for økonomisk støtte fra Danida og dermed en fortsat professionalisering forudsatte en tilpasning til donernes krav og målsætningen. Wus blev i 1991 blev til Ibis og i 2016 til Oxfarm, såkaldte Non Government Organisations (NGOér). Egentlig en lidt misvisende betegnelse i lyset af disse organisationer ofte modtager betydelige statslige midler.

NGO-iseringen har gennem tiden ofte været en diskuteret problemstilling i IF, især når vi selv har modtaget betydelige midler, som i forbindelse med operationsdagsværk kampagner. IF har været meget bevist om ikke at lade offentlig støtte eller private fondsmidler få indflydelse på hvem og hvordan vi støtter. IF har fastholdt at begrænse professionaliseringen til kun at det mest nødvendige administrative arbejde – oftest en enkelt ansat. Solidaritetsarbejdet har gennem årerne været båret af en politisk motiveret frivillig aktivisme. IF arbejde kræver penge og vi modtager gerne økonomisk støtte og vi søger fonde. Men de skal ikke bestemme vores politik –  men støtte den gennem deres økonomisk bidrag.

IF meldte sig i 1990 ud af FN-forbundet. FN-forbundet havde i en årrække været kritisk overfor IF’s politiske orientering, og erfaret at IF’s medlemmer ikke fortsatte over i FN-forbundet. Forbundet brød sig specielt ikke om IF’s aktive arbejde til fordel for befrielsesbevægelser og de “kommunistiske” sandinister i Nicaragua. I 1990 var IF derfor blevet indstillet til eksklusion, men kom denne beslutning i forkøbet ved at melde sig ud.

IF´s mangfoldighed

Medlemsmæssigt havde udmeldelsen ikke konsekvenser. IF kunne i slutningen af 80’erne udnytte sin blotte eksistens til at opsamle de aktivister, der ikke havde andre organisationer at gå til, i takt med at solidaritetsmiljøet skrumpede på den gamle venstrefløj. Indenfor IF’s Latinamerika-arbejde blev der bl.a. oprettet Peru- og Colombia-grupper. Endvidere fortsatte IF et El Salvador, Nicaragua og Guatemala-arbejdet.

IF fik også medlemmer fra nye miljøer. Unge der havde rejst meget i den tredje verden og folk fra Bz-miljøet, der havde udvidet deres interesse til også at gælde internationale forhold, samt fra det såkaldte autonome miljø. IF opsamlede således de aktivister fra mange forskellige politiske miljøer, fra anarkister, marxist-leninister, maoister, autonome og så videre. Det gav mange politiske diskussioner og til tider gik bølgerne højst. Men det forhold at IF var uden partitilknytning eller dominans af en særlig politiske retning, samt en organisering i lande- og temagrupper grupper, der har stor selvbestemmelse, gjorde at IF kunne rumme disse uenigheder uden at gå i opløsning.

Fra 1992 begyndte IF at sende såkaldte fredsvagter til Guatemala. Det gav en betydelig strøm af nye medlemmer til IF, idet at mange blev aktive ved hjemkomsten. Denne praksis er siden blevet brugt med succes i solidaritetsarbejdet med Chiaspas, Palæstina og Columbia. Det at have oplevet konflikterne på egen krop og knytte personlige forbindelse er en stærk motivation til at forsætte solidaritetsarbejdet.

IF spillede en central rolle i aktiviteterne omkring markeringen af 500 året for starten på den spanske kolonisering af Latinamerika i 1991-92. Der var tale om et meget bredt samarbejde med organisationer i hele Danmark. Det var med udgangspunkt i dette arbejde, at IF i 1992 begyndte at holde sommerlejre og gennemførte protestaktioner mod hyldesten til USA-imperialismen i Rebild den 4. juli. Sommerlejrene blev gjort bredere, andre organisationer blev inddraget og blev til “Fight the Power” lejrene.

Fra 1993 begyndte IF mere systematisk at opdyrke solidaritetsarbejdet med Kurdistan. I midten af 90’erne var en af IF’s vigtigste aktiviteter. I 1999 ændrede Kurdistangruppen navn til Mellemøstgruppen og inddrog især Iran og Palæstina i sit arbejdsfelt.

Zapatisternes oprør i Chiapas i januar 1994 gav anledning til dannelse af en støttegruppe i 1995. Det blev til et omfattende oplysnings- og støttearbejde kulminerende en operationsdagsværk kampagne. I 1999 genopstod Colombiagruppen som konsekvens af befrielseskampens fremgang i landet. Sådan er det forsat gennemårene, nye grupper kommer og går.

IF havde i 70’erne og frem til 85 haft et bredt blad, “IF Bladet”. Desuden udgav man “IF-løsblade” som var fakta-materiale om tredjeverdens lande. Det blev i 85 erstattet af et fælles bladprojekt med WUS – “Cikaden” – der imidlertid gik ned i 90, fordi WUS/Ibis var blevet en stor organisation, der ønskede sit eget blad. Fra 1993 til 2019 udgav IF’ “Gaia”. I dag formidles IF synspunkter gennem vores egen hjemmeside samt gennem  Internet-portalen Konfront.

IF lever og har det godt

IF er sammen med DEMOS en af de få af 70’ernes antiimperialistiske organisationer, der har overlevet som udenoms parlamentarisk aktivistorganisation. IF har fungeret som organisatorisk ramme og dannet materielt grundlag for skiftende ideologiske strømninger og skiftende solidaritetsgrupper med kampe ude i verden. At IF har overlevet skyldes, at denne ramme har været vid. At det har været muligt for meget forskellige strømninger at søge ind under IF’s vinger. Alt fra grupper der støtter: RAF, ETA og IRA til grupper der arbejder med menneskerettigheder og NGO’er i Guatemala. Nye kampe hvad enten de forbinder sig til geografiske områder eller generelle sociale kampe har mulighed for at finde en organisatorisk ramme, basale materielle fornødenheder, viden og erfaring hos IF. Denne mangfoldighed har været med til at sikre fornyelse og forandring.

Evnen til at forandre sig, den organisatoriske rummeligheden har sikret at forskellige politiske linjer har kunnet leve side og side. Nye kræfter og strategier har kunnet udfolde sig og gamle har kunnet dø ud, uden at organisationen er blevet splittet. Det har givet IF en dynamik, der har gjort at vi har kunnet overleve i en foranderlig verden. Åbenhed og mangfoldighed betyder ikke at IF blot er et udtryk for en skiftende tilfældig tidsånd. IF har i sine 50 år haft en kerne. En grundlæggende solidaritet med undertrykte og udbyttede, en kritik af den herskende orden, byggede på frivillige politiske aktivister indsats.

Kontinuiteten i arbejde har betydet, at IF har kunnet opsamle og videregive viden om lande og sociale kampe, en viden om politiske kampformer og om mange praktiske forhold.

 

Her i 2021 med 50 år på bagen lever IF stadig og har det godt. De mest aktive grupper i øjeblikket er Mellemøsten, IF København, Mexico-  Sydøst Asien- og Colombia-gruppen. IF har desuden en butik med solidaritets varer og politik litteratur. IF´s medlemmer er en blanding af gamle vedholdende aktivister med erfaring og unge aktivister med engagement og nye ideer. IF har desuden formået at bibehold en stabil medlemmers skare af passive men trofaste medlemmer, der med deres kontingent er med til at sikre det økonomisk grundlag. At det skal nok sikre at vi der i den fortsatte kamp og imperialisme og undertrykkelse.

 

Tillykke med de 50 – kampen fortsætter!

 

Meld dig ind i International Forum!

I september 2020 var det 50 år siden International Forum blev dannet. I 1970 var anti-imperialisme en helt central del af venstrefløjens aktiviteter. Modstanden mod Vietnam-krigen var en vigtig mobiliseringsfaktor i hele 68-oprøret. Titusindvis demonstrerede uden for US-ambassaden i København. Siden kom solidariteten med Palæstina, Chile, befrielseskampen i Angola, Mozambique, Namibia, Zimbabwe og kampen mod apartheid Sydafrika. Solidariteten med bevægelserne i Latinamerika har været central i IF i mange år det gælder Chaipas, El Salvador, Nicaragua, Guatemala, Peru. Gennem disse 50 år er grupper opstået som kampe i den Tredje verden er blusset op. I hundredvis af aktivister har været i gennem IF i løbet af disse mange år og nogle er blevet hængende.  IF er dermed skabt i kontinuitet i den internationale solidaritet gennem et halvt århundrede på tværs af generation.

I dag har IF en aktiv Columbia-, Mexico-, Sydøstasien- og Mellemøst- gruppe. IF driver desuden en butik med bøgerne og solidaritetsvarer. Butiksgruppen arrangerer også møder om antiimperialistiske kampen verden over. Med mellemrum har IF studiekredse om politiske teori. Hold dig orienteret via vores hjemmeside. Samtidig har IF været åbnet for at låne sine lokaler ud til mange små grupper, der ikke har haft råd til egne lokaler og dermed været med til at styrke den udenomsparlamentariske venstrefløj generelt.

Modstanden mod imperialismen og solidariteten med de kæmpende er stadig aktuel.  Den danske regering er gennem sit NATO-medlemskab og sin ”aktive udenrigspolitik” en del af det militære apparat, der muliggør imperialismen og danske kapital interesser deltager i udbytningen.

Du kan være med i modstanden ved at blive aktivist i en af vores grupper. Du kan også støtte vores arbejde gennem at melde dig ind i IF. Dit kontingent går til at styrke den antiimperialistiske arbejde. Det er vigtigt, at anti-imperialismen har en klar stemme på venstrefløjen i en tid hvor nationalismen trænger sig på. Det er vigtigt at opretholde de fysiske og organisatoriske rammer for et kontinuert solidaritetsarbejde i en verden hvor aktiviteter har en tendens til at blive flygtige Facebook-events.

Det kan støtte IF ved at melde dig ind. Det koster kun 200 om året. (Det samme som at være medlem af en fittness-kæde om måneden). Link til hjemmeside med indmeldelse.

 

Invitation

 

Fifty years of international solidarity – the struggle continues

 

Dear friends and comrades. We here by invite you to a one-day conference and celebration of the 50 years anniversary of International Forum.

The event will be held the 20th of November 2021 in Copenhagen.

The conference will begin at 10:00 and last until 17:00.

The theme of the conference is imperialism today, with emphasis on praxis. How do we best support the struggle?

After the conference, there will be dinner and celebrations party until midnight.

 

More information including an event on social media will follow.