Som sagt, står vi her, i dag, i forbindelse med en fodboldskamp imellem Danmark og Israel. Men hvorfor skal vi blande sport og politik sammen? Hvorfor kan denne kamp ikke bare handle om VM?

 

Det kan den ikke, fordi kulturelle og sportsbegivenheder, hænger unægtelig sammen med politik. Når Danmark spiller en fodboldkamp mod Israel, er dette med til at legitimere en stat der udøver apartheid, begår krigsforbrydelser og undertrykker det palæstinensiske folk. Israel bruger sporten til at fjerne fokus fra menneskerettighedsbrud og brud på international lov. Det her er derfor ikke blot en fodboldskamp, men en blåstempling af Israel som en forbryderstat.

 

Vi står her i dag for at give apartheidstaten, det røde kort. Vi skal i fællesskab bekæmpe besættelsen. Vi står her, for at sige, at vi ikke skal være med til at tjene på apartheid og etnisk udrensning. Besættelsen skal koste, og det skal ske igennem boykot. Vi har en magt som forbrugere og den magt skal vi gøre brug af.

 

Men hvorfor er Danmark egentlig ven af Israel?

 

Vi ved, at der eksisterer nogle økonomiske interesser, når et land som Danmark støtter en apartheid-stat som Israel. Vi ved at USA ønsker en allieret i Mellemøsten, en overvåger, en medspiller der har adgang til diverse handelsplatforme og en modspiller overfor lande der opponerer USA’s økonomiske og geopolitiske interesser i området.

 

Israel er et imperialistisk projekt, fundet af USA, der er til for at opnå større økonomiske mål, geopolitisk kontrol og mere magt. En kolonimagt, der kan udvide sit territorie yderligere, omlægge lokal produktion og økonomi, ekspanderer sin forretning og indgå i politiske aftaler med elitære ledere fra nabolande.   Alt dette i bestræbelsen efter at opnå større international dominans.

 

Via bosættelser, røveri af el, vand, land, kultur, og endnu større indskrænkning af bevægelsesfriheden og retten til at eksistere for palæstinensere, udvider det Israelske imperium sit territorie direkte i strid med international lov.   Vi skal forstå at den Zionistiske ideologi er drevet af ambitionen om at ekspandere sin kolonimagt og skabe forretning, som er attraktiv for vestlige investeringer. Dette er med til at opretholde et økonomisk system, hvori imperialisterne holder visse befolkningsgrupper nede i jagten efter mere magt og penge.   Disse interesser sker på bekostning af palæstinensernes eksistens, og deres ret til at leve et værdigt og frit liv.

 

Selvom, vi i Danmark er blevet skolet i retfærdighed, demokrati og menneskerettigheder, ser vi til, når den danske regering støtte apartheidstaten, økonomisk, politisk og kulturelt. Vi er vidner til et hykleri, hvor vi kun fordømmer overgreb på menneskerettigheder, når de begås af andre end vores allierede. Israel bryder International lov, herunder Geneve konventionen, som Danmark har været med til at underskrive, menneskerettighedserklæringen og massevis af FN resolutioner. Israel er blevet dømt ved den internationale domstol i 2008 for sine ulovlige bosættelser. Israel er blevet dømt for at være krigsforbryder af diverse FN konsulater, fordi de tydeligt har likvideret sygepersonale og journalister ved Gaza grænsen, bombet skoler, nyhedstårne, moskeer mv.

 

Henover sommeren har der været en water crisis for palæstinenserne på Vestbredden, fordi Israel stjæler vandet direkte fra Palæstinenserne, og giver det til de israelske besættere. Alt imens palæstinenserne mangler vand i vandhanen, slynger de israelske besættere med vand om sig, i poolen, til at vaske bilen, mv. Israel stjæler fra palæstinenserne, smider dem på gaden efter de har nedrevet deres hjem, stiller dem igennem checkpoints og den 8-meter lange apartheid-mur, deler dem op i et ID system, med forskelligartede bevægelsesrum mv.

 

Israel er ikke en eneste gang blevet sanktioneret og diverse internationale interessenter modarbejder endda fordømmelsen af Israel.

 

Når internationale interessenter er med til at bevare denne situation, er det fordi, de opnår en økonomisk gevinst samt politisk indflydelse. Derfor er de også med til at iscenesætte Israel bedre end hvad de i virkeligheden er. Det er en direkte måde at beskytte sin investering på.

 

Danmark har et medansvar for at apartheidstaten får lov til at leve videre på bedste vis, når de støtter dem, handler med dem og allierer sig med dem. Det er denne måde apartheidregimer overlever på. Danmark har et direkte ansvar, som medlem af EU, FN og som USA-allierede.

 

Men hvad gør vi, når vi lever i en verden, hvor de nationale og internationale organisationer, som skulle være til for at beskytte os og for at sørge for vores menneskerettigheder, ikke gør deres arbejde. Når der bliver udstedt konventioner og internationale love, som bliver brudt, uden at det medfølger nogen form for sanktioner. Hvem skal løfte ansvaret? Hvis det ikke er internationale politiske organisationer, virksomheder eller fodboldklubber, hvem skal så bære et ansvar og sørge for palæstinensernes menneskerettigheder? Hvem skal fortælle den lille Ahmad i Gaza, som mistede sin familie, og hvis hjem ligger i ruiner, at ansvaret ligger hos den næste person, og vi intet kunne stille op?

 

Palæstinensernes kamp er ikke kun palæstinensernes kamp, det er menneskehedens kamp, en kamp for frihed, selvbestemmelse, imod undertrykkelse, økonomisk udnyttelse, krig, død og ødelæggelse. Det handler ikke bare om politik, det handler om retten til eksistens, retfærdighed, bevægelsesfrihed…. De rettigheder, der er frataget palæstinenserne, og de som, vi står her i dag og kæmper for, med boykot som middel; politisk, økonomisk og kulturelt.

 

Hvis du fanger dig selv tænke ”vil det ændrer noget”. Svaret er ja, boykot virker. Du kan boykotte. Vi har set det historisk, hvor boykot havde en stor betydning for Apartheids fald i Sydafrika. Du kan melde dig ind i kampen ved at undgå at lægge dine penge i den forkerte forretning, og ved at give Israel det røde. Start med at boykotte, hvor du kan, når du handler nede i supermarkedet, eller når du skal købe nyt sports wear. Boykot Israel har lavet en liste over hvilke virksomheder, der skal boykottes. Du kan tjekke deres side ud, eller boykotlisten på BDS’ hjemmeside.

 

Dette år, har vist os, hvad der kan ske, hvis vi i fællesskab rejser os. Vi har set 100.000 vis af mennesker på gaden i Europa, Afrika, Asien, i Mellemøsten og USA. Dette bestående af mennesker, der står sammen imod den totalitære magt, der har fået lov til at eksistere i 73 år. Israels ulovligheder har vækket stor opbakning fra det internationale samfund. Israels genvendende bombardementer af Gaza, nedrivningen af palæstinensiske hjem i Østjerusalem samt de ulovlige bosættelser, de offentlige likvideringer af palæstinensere indenfor staten Israel, udvælgelsen samt markering af deres hjem, angrebene på bedende palæstinensere i Al-Aqsa moskeen mv. Alt dette har vi været vidner til dette år.

Opbakningen til palæstinenserne er blevet større, fordi vi har råbt højt på samme tid, på tværs af landegrænser. Det er tid til næste skridt, hvor vi vedligeholder en fælles fuld boykot af Israel politisk, økonomisk og kulturelt. Der skal lægges et massivt pres, før vi ser en ende på besættelsen. Og det pres, kommer fra almene borgere som du og jeg. Vi må stå sammen, og være vedholdende. Sammen kan vi komme tættere på en ende.