Sundhed og Omsorgsgruppen
Sundhed og omsorgsgruppen i Internationalt Forum
IF sundhed- og omsorgsgruppe blev etableret i starten af 2025 med ambitionen om at skabe en gruppe, der kan samle personer med interesse for sundhed og omsorg. Vi vil tænke omsorg mere solidarisk og modarbejde ulighed i sundhed lokalt og internationalt.
IF sundhed- og omsorgsgruppe blev etableret i starten af 2025 med ambitionen om at skabe en gruppe, der kan samle personer med interesse for sundhed og omsorg. Vi vil tænke omsorg mere solidarisk og modarbejde ulighed i sundhed lokalt og internationalt.
Baggrund
Grundlaget for gruppen er udgangspunktet om at alle fortjener og kan modtage den omsorg og de sundhedsydelser de har brug for, men at organiseringen af sundhedsvæsenet og omsorgsydelser på nuværende tidspunkt i alt for høj grad tilgodeser økonomiske interesser og styres af profitmaksimering og neoliberale opfattelser af sundhed. Resultatet er et presset sundhedsvæsen med pressede sundheds- og omsorgsarbejdere og stigende ulighed i sundhed, lokalt og globalt.
Formål
Gruppens formål er at modarbejde disse tendenser, udvikle alternativer, uddanne og skabe netværk der kan arbejde for alt behandling til alle mennesker, kollektiv omsorg og skabe nye ideer om hvad sundhed og det gode liv kan betyde og hvordan det skabes solidarisk.
Metode
Gruppen søger at arbejde henimod disse mål gennem 3 forskellige tilgange
Medicarbejde: Støtte lokale initiativer med medicfunktion til demostrationer og arrangementer. Dette indebærer løbende oplæring af nye aktivister i at kunne hjælpe med denne opgave.
Teoretisk: Vi ønsker at uddanne os selv og andre, skabe nye teorier og ideer for hvordan vi kan skabe mere solidariske sundhedsydelser og styrke den kollektive omsorg.
Praktisk og Politisk: Vi ønsker at uddannelse og oplysning skal skabe en direkte påvirkning af virkeligheden. Dette ønsker vi at gøre gennem oprettelsen af initiativer, lokale- og internationale netværk, og samarbejde med andre politiske organiseringer der lavpraktisk og politisk kan øge den kollektive omsorg og mindske ulighed i sundhed.
Kontakt
Ønsker du at høre mere om medlemskab, har spørgsmål til arbejdet, har brug for et medichold, vil samarbejde eller har andre henvendelser er du velkommen til at kontakte os på
sundhed_omsorg@riseup.net