For ikke så mange år sider blev der talt meget om krig mod stoffer eller krig mod narko. Det var før Bush indledte en uendelig krig mod terror. Man kan i høj grad hævde, at den sidstnævnte afløste den anden, og den lethed hvormed ordene narko og terror byttede plads afslører disse “kriges” lighedstræk. Efter murens fald mistede den tilbageværende supermagt sin fjende, og for at opretholde en eller anden eksistensberettigelse måtte nye fjender findes. Og det er nu engang lettere at overvinde en fjende, som man selv har fundet på. Som sådan virkede narkoen som oplagt valg. Dette nye fjendebillede rummede mulighed for en dæmonisering af fremmede folkeslag, som producerede narkoen, og dermed en undskyldning for nye krige mod nogle af de sociale bevægelser. Samtidig kunne dette ydre fjendebillede kobles sammen med en diffus indre fjende, der fordærvede ungdommen.
Selvom krigen mod terror for længst har overtaget dagsorden med et endnu mere allestedsnærværende fjendebillede, så spiller krigen mod narko stadig en stor rolle mange steder. Her i Danmark kan vi se, hvordan hashen bliver brugt som undskyldning for at “normalisere” Christiania. Der er ingen grund til at lægge ét fjendebillede på hylden, bare fordi man har fundet et nyt. Et effektivt fjendebillede er altid et godt skalkeskjul for de egentlige politiske og økonomiske motiver.
Der er mange eksempler på, at krigen mod narko i virkeligheden bliver brugt som våben mod de fattige, eller dem som kæmper for social retfærdighed. Oprørske bønder bliver til narkosmuglere og dermed lykkes det magthaverne at reducere et politisk spørgsmål til et kriminelt problem. Narkoen bliver brugt som våben eller som undskyldning for at bruge våben.
Narkoen udgør en kæmpe økonomi, hvis produktionsnetværk og varekæder reelt er globale. Narkoen spiller en væsentlig samfundsøkonomisk rolle, hvad enten det er i Sydamerika eller Nordeuropa. Derfor er det uanset, hvor du befinder dig vigtigt at forstå, hvilken politisk rolle narkoen spiller. At forstå narkoens sociale, politiske og økonomiske betydning er alt andet end lige til. På venstrefløjen er der mange holdninger til narkoen, men groft sagt kan man dele dem op i to lejre. Den ene lejr ser narkoen som et personligt anliggende og et spørgsmål om individuel frihed. Mens den anden lejr betragter narkoen som et socialt problem. Denne grundlæggende uenighed gør det vanskeligt at formulere en fælles politik på området. Resultatet heraf er en modsætningsfyldt narkopolitik.
Begge positioner er i sig selv utilfredsstillede. Det virker paradoksalt at affeje diskussionen til blot at være et spørgsmål om den personlige frihed, når vi som venstreorienterede altid har betragtet den individuelle frigørelse som et kollektivt projekt. Ved den position overlades narkoens sociale slagside også oftest til politi og sociale myndigheder. Hvis vi derimod vælger at reducere det til blot at være et socialt problem, kan det føre til, at vi overser, hvordan narkobekæmpelse dækker over mere grundlæggende sociale konflikter og kampe i samfundet.
Vi kan ikke forstå narkoens betydning, hvis vi reducerer det til at være et spørgsmål om personlig frihed eller ej. Narko-økonomien spiller en væsentlig rolle i samfundene overalt i verden, og vi må derfor både se på produktionens betydning og forbrugets betydning. Vi må så at sige undersøge narkoens politiske økonomi. Det er netop det, som vi lægger op til i dette GAIA. Her kan du læse om hvordan narkoen bliver brugt i konflikterne i Colombia og Bolivia. Du kan også læse om hvorfor man sætter hårdt ind mod hashen og junk, mens de riges weekendforbrug af designerdrugs håndteres mere diskret. Nogle stoffer passer bedre ind i produktionen. Og når produktionen ændrer sig, så gør stofmisbruget det også.