Ved sommerens valg i Bolivia fik den indianske og socialistiske kandidat Evo Morales og hans parti, Bevægelsen for Socialisme, en historisk stor tilslutning. På trods af amerikanske trusler blev antikapitalisten Morales valgets nummer to. Venstrefløjens fremgang er den foreløbige kulmination på årelange sociale protester mod neoliberal politik og diskrimination af den indianske befolkning
Af Pelle Dragsted
Den 30. juni gik bolivianerne til urnerne for at vælge deres næste præsident og en ny kongres. Den konservative forretningsmand og ekspræsident Gonzalo Sanchez de Lozada fik med sine 22,5 % flertallet af stemmerne. Men som en stor overraskelse fik den indianske leder Evo Morales Ayma fra den venstreorienterede Movimiento al Socialismo - Bevægelse for Socialisme hele 20,9 % af stemmerne. Da ingen kandidat fik de 50 %, der var nødvendige for en umiddelbar sejr, var det den nyvalgte kongres, som i august skulle bestemme, hvem af de to topkandidater, der skulle overtage præsidentembedet.
Neoliberalisme
Manglen på en klar vinder viser den bolivianske befolknings skuffelse over de traditionelle politiske partier og deres frustration med regeringens neoliberale politikker. Efter 17 års neoliberal politik er Bolivias økonomi i ruiner. Arbejdsløsheden stiger og kløften mellem rige og fattige er vokset. Den neoliberale politik, der blev startet i 1985 under pres fra IMF i bytte for en delvis afskrivelse af Bolivias enorme udlandsgæld, har betydet åbning af markedet, nedskæringer på de offentlige udgifter og privatisering. Ca. 65 % af bolivianerne lever under fattigdomsgrænsen og i landområderne er tallet højere end _90 %. 12 % af befolkningen i byerne er arbejdsløse og mange af dem der arbejder tjener kun minimumslønnen på 67 dollar om måneden. Omkring 66 % af bolivianerne arbejder i den uformelle sektor, pudser sko eller sælger slik og lignende på gademarkederne og har ingen regelmæssig indkomst. Ifølge FN lider _50 % af bolivianerne af underernæring. For den indianske befolkning i Bolivia, som udgør over 70 % af Bolivias 8,3 millioner mennesker, er fattigdommen og arbejdsløsheden endnu større.
Selv efter den delvise gældssanering har Bolivia en udlandsgæld på over 4 milliarder dollar, mere end halvdelen af det årlige bruttonationalprodukt. Sidste år modtog regeringen 312 millioner i nye lån, men betalte samtidig 250 millioner af på gælden.
Faktisk var det mest karakteristiske aspekt ved valget, at alle kandidaterne kritiserede neoliberalismen. Valgets frontløber Lozada var med til at implementere markedsreformer i samarbejde med IMF og Verdensbanken, da han var præsident fra 1993-97. Han sagde kort inden valget: "Jeg tror ikke på neoliberalisme. Jeg tror på en åben markedsøkonomi. Jeg er ikke dogmatisk. Mine reformer havde alvorlige sociale konsekvenser. Men jeg tror, at du må have en markedsøkonomi, som også kræver en god del regeringskontrol. Det der med den usynlige hånd - det virker bare ikke."
Socialist og indianer
Valgets store overraskelse var imidlertid Evo Morales. Morales blev kendt under de voldsomme kampe i Cochabambaprovinsen i april 2000, hvor befolkningen blokerede veje og kæmpede i gaderne mod privatiseringen af drikkevandet. Han er leder for partiet Bevægelsen for Socialisme (MAS), der har anført bøndernes kamp mod tvangsfjernelse af cocamarker. Den amerikansk ledede Plan Dignidad (værdighedsplan), der søger at fjerne kokaproduktionen, ses af den indianske befolkning som et angreb på deres traditionelle levemåde. Den USA-finansierede plan involverer amerikanske militærrådgivere, der har beordret bolivianske soldater til at angribe, dræbe og fjerne bønder. Dette har ført til modstand fra bønderne og en række selvforsvarsgrupper er opstået. I 2001 blev der, for første gang siden cocaprogrammet startede, dræbt flere militærfolk og politi end bønder.
Morales har offentligt erklæret, at han ikke alene støtter bøndernes ret til selvbestemmelse, men selv deltager i organiseringen af de folkelige selvforsvarsgrupper, med det mål at skabe en folkehær. Morales siger, at han ikke er pro-kokain, men pro-coca: "Coca har været en del af vores diæt og traditioner i Bolivia i mange hundrede år. Coca er ikke det samme som kokain."
Opgør med neoliberalismen.
Siden 2001 har Morales og MAS ført kampagne overalt i Bolivia forud for præsidentvalget. MAS’ valggrundlag omfattede: Nationalisering af strategiske industrier, prisreduktion og prisfastsættelse på basale livsfornødenheder, øgede skatter for landets rigeste, omfordeling af jorden, et nyt politisk apparat og et brud med de neoliberale politikker.
Morales lægger ikke skjul på sine negative følelser for kapitalismen: "Vi er i åben kamp mod globaliseringen. Kapitalismen er menneskehedens og miljøets største fjende. Alle folk er ved at rejse sig mod dette system." Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er en dårlig idé at lægge sig ud med verdens eneste supermagt, svarer han: "Flertallet af bolivianerne lever ikke af den økonomiske hjælp, men af deres arbejde. Hjælpen går til repression og til korruption. Derfor har bondebevægelsen - de retmæssige ejere af Bolivias jord, Quechuas-, Aymaras- og Guaranís-indianerne besluttet sig for at genvinde magten og landet."
USA blander sig
Lige så snart valgresultatet blev kendt, gik den amerikanske regering i gang med at modarbejde Morales’ kandidatur til præsidentposten. Den 7. juli fortalte Reyes Villa, lederen for et af de partier i kongressen, der har indflydelse på valget af præsident, at han havde været til møde på den amerikanske ambassade. "Jeg blev ikke presset, men de gjorde det klart, at der ikke skulle indgås nogen aftale med Morales. Den amerikanske ambassadør Manuel Rocha gik også på skærmen på tre TV-stationer og opfordrede de traditionelle partier til at stå sammen mod Morales. Det var ikke første gang, at Rocha blandede sig i valgkampen. Inden valget udtalte han, at USA ville stoppe hjælpen til Bolivia, hvis vælgerne valgte "ledere, der på den ene eller anden måde er knyttet til narkotrafik eller terrorisme. Rocha advarede også om, at hvis Morales blev valgt eller blev inddraget i en regeringskoalition, vil Washington lukke markedet for bolivianske tekstiler og naturgas.
Otto Reich, USA’s viceudenrigsminister har siden gentaget truslerne. Morales svarede Rocha: "Ambassadørens trusler skræmmer os ikke. Folket er ved at rejse sig mod systemet og modellen."
Alliancer for magt
Da der ikke var nogen klar vinder i første runde, var det som nævnt det bolivianske parlament, der skulle vælge landets nye præsident. Og i måneden efter valget var der heftig aktivitet i de traditionelle partier for at sammenstøbe en alliance mod Morales. Den 25. juli underskrev Lozada en pagt kaldet Plan Bolivia med hans svorne modstander, den tidligere præsident Jaime Paz Zamora, der er leder af det socialdemokratiske parti MIR. Pagten sikrede Lozada præsidentposten i den kommende valgperiode. Aftalen blev kritiseret for at være endnu et eksempel på politisk opportunisme: "MIR har i de to sidste valgkampagner kaldt Lozada for en "vendepatria" (en som sælger fædrelandet), nu har partiet allieret sig med privatiseringsfanatikeren for at blive på magten. Og Lozada angreb under valgkampen MIR for at være gennemkorrupte. Nu har han allieret sig med korruptionen. Det eneste synlige formål med pagten er at komme til magten. Manglen på sammenhæng i det politiske program, kan vise sig værre end manglen på politisk flertal.", skrev det progressive BoliviaPress.
Morales afviste selv at indgå nogen aftaler med andre partier: "Vores allierede er som altid de sociale bevægelser, ikke korrupte og fædrelandssælgende politikere. Der vil under ingen omstændigheder blive indgået alliancer hverken med republikanere, nationalister eller falske venstreorienterede", sagde Morales med slet skjult henvisning til MIR.
Vi vinder kampen
Lozada blev indsat d. 6. august. Han har givet sig selv 90 dage til at stoppe den tilbagegang, der har præget landet de seneste 6 år. Han har lovet at skabe arbejdspladser og at søge at indgå en social pagt for at standse protesterne. Præsidentembedet kan dog blive en hård tørn for Lozada. For første gang i historien er der en radikal blok i parlamentet med en stærk indiansk identitet. Nogle af dets medlemmer spår den nye regering en kort levetid. "Jeg tror ikke, at denne regering vil sidde i to år, fordi den er svag og ikke er repræsentativ", sagde kongresmedlemmet Alejo Véliz, en bondeleder fra det vestlige Bolivia. Det indianske kongresmedlem Felix Santos fra MAS er endnu mere direkte: "Den nye præsident er tvunget til at spørge os om lov, selv for at gå på toilettet. Vi tabte afstemningen i dag, men vi vil vinde kampen."
Evo Morales erklærede kort efter indsættelsen af Lozada, at hvis MAS’ krav ikke bliver behandlet seriøst af den nye præsident og parlamentet, vil de blive gennemtrumfet på gaden. MAS vil dog forsøge alle fredelige veje før de griber til masseaktion.
Kilder: Green Left Weekly, Nacla, Rebelión