Gaia var først med nyheden..
Sådan kunne dette nummers leder med slet skjul stolthed indledes, hvis ikke det for den sørgelige baggrund som indledningen rummer. I sidste nummer af Gaia kunne vi under overskriften ”En lugt af kup” fortælle, at meget tydede på, at et kup mod den venezuelanske præsident Hugo Chavez var under opsejling.
Cirka to uger efter bladet kom på gaden, kom så det ventede kup. Ledende generaler i det venezuelanske militær, støttet og finansieret af landets økonomiske elite omringede præsidentpaladset, anholdt præsident Chavez og sendte ham til en flådebase på en ø ud for Venezuelas kyst, med USA’s stiltiende accept. Kuppet blev i bedste latinamerikanske tradition fulgt op af razziaer i folkelige kvarterer, afbrydelse af alternative medier og anholdelse af ministre, embedsmænd samt mange andre tilhængere af Chavez-regeringen.
Det er ikke redaktionens synske evner der gjorde, at Gaia kunne forudsige kuppet. Kuppet var nemlig ikke svært at forudsige. Hugo Chavez, der kom til magten med et overvældende flertal og siden har vundet ikke mindre en seks valg og folkeafstemninger, har nemlig udfordret nationale såvel som internationale magter, der ikke er til at lege med.
I Venezuela har han gjort op med en mange år gammel magtelite bestående af de to traditionelle partier, den økonomiske elite, den statskontrollerede fagbevægelse og domstolene. Han har igangsat et omfattende reformprogram, der blandt andet omfatter en jordreform til fordel for småbønderne, gratis sundhedshjælp til alle, fordobling af uddannelsesudgifterne, som har sikret en million flere børn skolegang, forøgelse af mindstelønnen, nedbringelse af arbejdsløsheden, etc. I november vedtog parlamentet en lovpakke, der skulle sikre større samfundskontrol med økonomien, en bedre fordeling af ressourcerne og begrænsning af ejendomsretten til fordel for den generelle velfærd. Lovpakken omfattede blandt andet en større kontrol med og beskatning af de udenlandske olieselskabers udvinding i Venezuela. Alt sammen angreb på den økonomiske elite som i årtier har siddet ved roret i Venezuela. Men også hos storebror i nord har Chavez gjort sig højst upopulær.
Udover at ramme amerikanske firmaers interesser gennem sin interventionistiske økonomiske politik, har Chavez brudt med den latinamerikanske tradition med at underlægge sig den amerikanske udenrigspolitik. Ikke alene har Chavez oprettet særdeles venskabelige relationer med Cuba og besøgt både Libyen og Irak, han har også nægtet amerikanske militæroverflyvninger og afvist at deltage i krigen mod guerillabevægelserne i nabolandet Colombia. En sådan uafhængig og suveræn politik, der udfordrer både nationale og internationale eliter, har i Latinamerika historisk set dårlige chancer for at overleve. Det almindelige svar har været militærkup støttet af USA, der har genetableret den traditionelle elites magt. At det skete igen er hverken forbavsende eller opsigtsvækkende. Hvad der derimod er opsigtsvækkende er den behandling som begivenhederne fik i danske og internationale medier. Mens tanksene omringede præsidentpaladset og kupmagerne anholdt Chavez-støtter overalt i landet, kunne Danmarks Radios Tv-avis fortælle, at Venezuelas præsident var ”trådt tilbage”.
Denne fremstilling beroede ikke på sproglig misforståelse i TV-byen. Nyheden om præsidentens ”tilbagetræden” spredtes fra CNN og CBS til verdens fjerneste afkroge, og selv i Caracas, hvor indbyggerne ved selvsyn kunne konstatere, hvad der foregik, fik de i medierne at vide, at en ny foreløbig regering ville ”genetablere demokratiet”.
Men medierne var ikke alene om ukritisk at købe kupmagernes løgn om, at Chavez frivilligt var trådt tilbage. Både nordamerikanske og europæiske politikere afviste, at der var tale om et kup og ønskede den ”demokratiske overgangsregering” velkommen. Både medier og politikere blev imidlertid overhalet indenom af det venezuelanske folk. Overalt i Venezuela gik de fattigste på gaden, omringede kaserner og politistationer. Den folkelige mobilisering gav de officerer, der støttede Chavez, mod til at gøre front mod deres overordnede. I løbet af bare 24 timer bragte Venezuelas befolkning deres præsident tilbage til magten. Det venezuelanske folks oprør og genindsættelse af Chavez afklædte ikke bare myten om præsidentens tilbagetræden, men gjorde også de mange påstande om at Chavez ikke var populær i sin befolkning til skamme. Hvis Chavez imidlertid ikke var vendt tilbage - hvis kuppet rent faktisk var lykkedes - så havde løgnen om begivenhederne i Venezuela formentlig fået lov at bestå. Dette faktum rejser flere vigtige spørgsmål. Det første handler om den internationale nyhedsformidling. Hvordan kan det lade sig gøre at nogle kupmageres udokumenterede påstande, ukritisk spredes ud over verden fra de venezuelanske medier til de internationale nyhedsbureauer og helt ind i stuen hos Jensens i Bjerringbro. Hvor er det filter, der burde sørge for dokumentation og upartiskhed? Dette fører videre til spørgsmålet om mediernes uafhængighed eller mangel på samme. Det er nok ikke uden betydning, at den overvejende del af de venezuelanske medier, der var de første til at viderebringe kupmagernes løgne, er ejet af de samme økonomiske grupper, som stod bag kuppet mod Chavez. Men også de internationale medier som CNN og CBS er ejet af kapitalinteresser som kan opfatte Chavez anti-neoliberale politik som en trussel. Hvilket igen må rejse et nyt og betændt spørgsmål. Hvordan skal en folkeligt orienteret regering som den venezuelanske forholde sig til et medieapparat, der er ejet af kapitalinteresser, som aktivt medvirker til at skabe forudsætningerne for kupforsøg og dernæst forsøger at skjule begivenhederne for befolkningen? På trods af afsløringen af løgnene om begivenhederne i Venezuela, har ingen større danske medier siden forsøgt at fortælle sandheden om begivenhederne.
I dette nummer af GAIA bringer vi derfor et interview med den venezuelanske undervisningsminister, som oplevede kuppet på nært hold.
God læselyst, god sommer og på gensyn i oktober!