For ikke så mange år sider blev der talt meget om krig mod stoffer eller krig mod narko. Det var før Bush indledte en uendelig krig mod terror. Man kan i høj grad hævde, at den sidstnævnte afløste den anden, og den lethed hvormed ordene narko og terror byttede plads afslører disse “kriges” lighedstræk.
Da Evo Morales sidste år blev valgt til præsident i Bolivia, lovede han at lovliggøre koka-dyrkning. Dermed er Bolivia gået fra at være USA’s darling i Sydamerika til at blive betragtet som sabotør af supermagtens såkaldte krig mod narko. Det er blandt andet Bolivianernes modstand mod denne “krig”, som har været med til at sikre den indianske bondeleder, Evo Morales, præsidentposten.
John Barker trækker i denne artikel på sin personlige og teoretiske baggrund for at undersøge, hvorfor de seneste 30 års teknologiske udvikling ikke har gjort en ende på lønarbejdet, og hvordan 60’ernes massearbejders ideelle rusmiddel, amfetamin, er ved at blive afløst af kokainen. Det matcher bedre den arbejdsmoral, som kræves af de privilegerede immaterielle arbejdere; nemlig troen på at ens arbejde er det vigtigste i hele verden.
For mange er et frit forhold til rusmidler en naturlig del af kampen for frigørelse. Men ikke alle synes, at adgangen til rusmidler er en ret, der er værd at kæmpe for. GAIA har talt med Ola Nilsson fra Venstrepartiet i Sverige, der hverken mener, at alkohol og stoffer er en del af kampen eller målet for et socialistisk samfund.
Den colombianske præsident Alvaro Uribes beslutning om at begynde at sprøjte kokamarkerne i landets nationalparker vil kun yderligere intensivere konflikten, eskalere den humanitære krise og øge forureningen i nogle af Colombias mest uberørte naturområder.
Den tidligere politiske fange, Mina Zarin, har overlevet massakrerne i 1981 og 1988 i Iran. I 1996 lykkedes det hende at flygte fra Iran til Tyskland. Med udgangspunkt i egne erfaringer fortæller hun om situationen i Iran og regimets massive repression.
Kravet om højere lønninger og bedre arbejdsforhold samlede i foråret tusinder af tekstilarbejdere - hovedsaligt kvinder - fra eksportzonerne i Vietnam og Bangladesh. Deres omfattende strejker og militante aktioner har rystet regeringer, fabriksledelser og sågar opkøberne fra USA og Europa, som ser ud til at have tabt endnu et paradis.
Bevægelserne mod den neoliberale globalisering har vundet en stor sejr over verdenshandelsorganisationen, WTO. Det er bevægelsernes fortjeneste at organisationen nu befinder sig i en alvorlig krise, som har fået selv neoliberale økonomer til at tale om en mulig nedlæggelse.